Debat om aktiv dødshjælp igen igen

15. februar 2010
Helge Adam Møller fra Konservative har sat sindene i kog i Kristeligt Dagblad
Medlem af Folketinget for De Konservative Helge Adam Møller forsvarer aktiv dødshjælp i et læserbrev i Kristeligt Dagblad.
Det har sat gang i avisens debatsider ugen igennem. Helge Adam Møller skrev bl.a.:
- I hele mit liv har jeg fået lov til at bestemme i vigtige forhold. Men når det kommer til livets sidste beslutning, så er der ingen valgmuligheder - i hvert fald ikke lovlige. Det synes jeg er forkert, og jeg vil derfor arbejde for, at aktiv dødshjælp bliver lovlig i Danmark.
Tidligere programchef ved DR, Mette Bock, svarer ham midt imod og kalder aktiv dødshjælp for "assisteret selvmord":
- Møllers argumentation kan synes rimelig i et individualiseret samfund, hvor alt er dit eget ansvar, du er din egen lykkes smed - og fejler du, eller bliver du dødeligt syg, så er ansvaret såmænd også dit eget. Det er dit ansvar - og din skyld! Møller overser imidlertid, at der fortsat er to afgørende forhold, vi ikke har ansvaret for: Livets begyndelse og livets afslutning, siger hun.
Debatten er blusset op, fordi forskere nu kan måle tegn på hjerneaktivitet hos tilsyneladende bevidstløse patienter.


-----------

Ny forskning måler "bevidstløs" hjerneaktivitet
Forskere kan nu måle hjerneaktivitet hos bevidstløse patienter.
Det er nu lykkedes britiske og belgiske forskere at måle tegn på hjerneaktivitet hos tilsyneladende bevidstløse patienter, der ellers ikke reagerer på hverken lyd, bevægelse eller andre stimuli, skriver Kristeligt Dagblad.
Det får debatten om aktiv dødshjælp til at blusse op - på livets side, altså. Forskningen dokumenterer dermed tegn på liv i den livløse. Konsekvensen kan blive større livskvalitet for patienterne og helt ny viden inden for hjerneskadeforskning. Det bør også nedsætte omfanget af fejldiagnosticeringer på såkaldt vegetative patienter, som ifølge undersøgelsens leder, dr. Martin Monti, i dag er på cirka 40 procent.
Forskningen er netop blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift New England Journal of Medicine. Det rokker dog ikke ved hjernedødskriteriet, men rejser en række etiske spørgsmål.