Nyheder
BLIV STØTTEMEDLEM
STØT OS MED DIT MEDLEMSSKAB OG HJÆLP OS MED ARBEJDET FOR AT ALLE MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FÅR MULIGHED FOR AT KOMME PÅ HOSPICE.
Døende bør behandles forskelligt
12. september 2010
Omtanke og sund fornuft skal der til, viser speciale
Det er ikke nok med mursten og senge, for at forbedre forholdene for uhelbredeligt syge og døende. Der skal både omtanke og sund fornuft til, mener sundhedskonsulent og cand. scient. pol. Susanne Krysiak Jensen, der netop har skrevet speciale om emnet
Konklusionen er: De offentlige instanser skal tvinges til at tale sammen, og de skal se døende mennesker som en ligeså broget flok, som alle andre. Vi har jo alle vidt forskellige behov og individuelle ønsker til vores sidste levetid, mener Susanne Krysiak Jensen.
Hendes speciale fra Master of Public Health på Syddansk Universitet handler om, hvordan man kan forbedre forløbet for såkaldt "terminale" kræftpatienter. Det er patienter, hvor der ikke længere er helbredende eller livsforlængende behandlingsmuligheder.
Og her er Susanne Kryziak Jensens tese, at de fire instanser, der typisk er omkring døende, nemlig kommunerne, de alment praktiserende læger, sygehusene og de palliative teams skal tvinges til at samarbejde.
- I alle instanser er der dygtige mennesker med gode intentioner, men der foregår ikke noget fyldestgørende formaliseret samarbejde. Hvis tingene skal ændres, skal de ved lov forpligtes til at tale sammen, siger Susanne Krysiak Jensen til Kristeligt Dagblad.
- Som det er nu, hytter kommuner, sygehuse, læger og palliative teams deres egne særinteresser, fordi de ikke har pligt til at dele deres viden på tværs af sektorerne, tilføjer hun.
Og de skal lytte til de døendes ønsker:
- Alle undersøgelser viser, at folk helst vil dø hjemme, og for de flestes vedkommende har de desuden et stort ønske om, at undgå for mange skift og for mange forskellige ansigter.
Konklusionen er: De offentlige instanser skal tvinges til at tale sammen, og de skal se døende mennesker som en ligeså broget flok, som alle andre. Vi har jo alle vidt forskellige behov og individuelle ønsker til vores sidste levetid, mener Susanne Krysiak Jensen.
Hendes speciale fra Master of Public Health på Syddansk Universitet handler om, hvordan man kan forbedre forløbet for såkaldt "terminale" kræftpatienter. Det er patienter, hvor der ikke længere er helbredende eller livsforlængende behandlingsmuligheder.
Og her er Susanne Kryziak Jensens tese, at de fire instanser, der typisk er omkring døende, nemlig kommunerne, de alment praktiserende læger, sygehusene og de palliative teams skal tvinges til at samarbejde.
- I alle instanser er der dygtige mennesker med gode intentioner, men der foregår ikke noget fyldestgørende formaliseret samarbejde. Hvis tingene skal ændres, skal de ved lov forpligtes til at tale sammen, siger Susanne Krysiak Jensen til Kristeligt Dagblad.
- Som det er nu, hytter kommuner, sygehuse, læger og palliative teams deres egne særinteresser, fordi de ikke har pligt til at dele deres viden på tværs af sektorerne, tilføjer hun.
Og de skal lytte til de døendes ønsker:
- Alle undersøgelser viser, at folk helst vil dø hjemme, og for de flestes vedkommende har de desuden et stort ønske om, at undgå for mange skift og for mange forskellige ansigter.