Hospice Djursland har nu ansat sin leder

17. december 2006
Sygeplejerske Dorit Simonsen er ansat som leder af Hospice Djursland og tiltræder den 1. april 2007.
Sygeplejerske Dorit Simonsen er ansat som leder af Hospice Djursland og tiltræder den 1. april 2007.

Dorit Simonsen, som er 49 år og bosiddende i Århus, har et mangeårigt engagement i arbejdet med uhelbredeligt syge og den lindrede behandling såvel inden for som uden for hospiceområdet samt en bred erfaring i ledelse indenfor sundhedsvæsenet.

Vi finder, at Dorit Simonsen på bedste vis kan bidrage til at give indhold til Hospice Djurslands visioner om at gøre menneskets sidste tid til en positiv leveværdig del af livsforløbet og til at både den syge og den pårørende skal opleve en helhedsorienteret indsats og at den sidste tid bliver præget af åbenhed, betingelsesløs accept og bekræftelse af den syges værdi som menneske", udtaler bestyrelsesformand Peter Hørsman.

Bestyrelsen for Hospice Djursland glæder sig meget til samarbejdet med hospiceleder Dorit Simonsen, som allerede nu inddrages i det igangværende arbejde bl.a. byggeriet, som er i fuld gang på grunden i Rønde og som via beliggenhed, arkitektur, indretning og udsmykning skal give de bedste muligheder for at yde den lindrende indsats.

Nærmere præsentation af hospicelederen i nyhedsbrev nr. 7, der udkommer primo april 2007.

Yderligere oplysninger
Peter Hørsman, formand for Hospice Djurslands bestyrelse, tlf. 8699 4160"