Hospice Sjællands første år

20. juni 2007
Den 19. juni 2007 fyldte Hospice Sjællland ved Roskilde et år, og ....
Den 19. juni 2007 fyldte Hospice Sjællland ved Roskilde et år, og det
blev markeret for patienter, personale, pårørende, frivillige og bestyrelse
ved en sammenkomst i hospicets dejlige orangeri.

Vor protektor, skuespiller ved Det kongelige Teater Ghita Nørby, deltog
i sammenkomsten ved at læse (og faktisk spille) Flugten til Amerika, et
eventyr af H.C.Andersen og en fabel af La Fontaine, fordansket af Mølle-
have. Det var en oplevelse, som fuldtud fortjente det stormende bifald.

Hospicets bestyrelsesformand, Peder Kjærsgaard, takkede personalet for
en glimrende indsats i det forløbne år, og Helge Hagenbo overbragte hil-
sener fra bestyrelserne i Hospice Forum Danmark og Hospiceforeningen i
Region Hovedstaden. Man havde fulgt Hospice Sjælland fra første spade-
stik, og det smukke hospice var på mange måder et forbillede for de hospi-
ceprojekter, som nu var på vej, bl.a. i Måløv ved København.

Bagefter var der kaffe og lagkage, og Peder Kjærsgaard og hospiceleder Lise-Lotte
Andersen viste Ghita Nørby rundt på hospicet, der var flankeret af flag i
dagens anledning - og som tog sig glimrende ud i det strålende solskin.