International Hospicedag

06. oktober 2007
Lørdag d. 6. okt. er International Hospicedag 2007.
Der bygges hospicer som aldrig før!

Lørdag d. 6. okt. er International Hospicedag 2007. "World Hospice and Palliativ Care Day" er en dag om året, hvor der i omkring 100 forskellige lande arrangeres koncerter m.v. for at styrke hospice tanken og lindrende omsorg samt for at støtte lokale hospicer. I Danmark er der arrangeret adskillige koncerter, bl.a. med "The Gospel Voices" i Vor Frue Kirke, Århus, og "Swing Sisters" i Hadsund Kulturcenter. Enkelte steder er arrangementerne flyttet til søndag d. 7. okt. Det er bl.a. i Musikteatret, Vejle, hvor Tove Hyldgård og Toni Landi medvirker, Maribo Domkirke og i Ringkøbing Kirke, hvor Jesper Lundgård medvirker.

At komme ind på et hospice ... er som at komme ind i en helt anden verden.
Her står tiden stille. Her er der ikke forstyrrende stuegang og masser af apparater, der tikker, bobler og larmer. Her er der ikke et bestemt dagsskema, der skal følges for alle.

Glædeligvis bliver der pt. oprettet nye hospicepladser som aldrig før. Men hvad er et hospice egentlig?
Et hospice er et sted med ro og omsorg. Med stor faglighed. Med dedikerede læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, pædagoger, præster, psykologer, socialrådgivere og mange andre dygtige fagpersoner. Og så er der frivillige, som kan varetage mange forskellige opgaver - både på hospice og i patienternes hjem.

På et hospice drejer det sig om smertelindring (palliativ pleje). Masser af kærlig omsorg og ro. De daglige gøremål lægges til rette efter beboerens ønsker og behov. Hvis solen skinner, og den syge gerne vil ud i solen, ja, så kan sengen jo passende rulles ud i haven. Og den syge kan endnu engang i fulde drag nyde solen. Vinden. Duftene. De mange smukke farver i blomster og buske. Årstiden.
Og har den syge behov for at snakke, er der mennesker, der har tid til at lytte. Og holde i hånd, hvis der er behov for det.

Alt foregår på den syges præmisser. Man respekterer vedkommendes ønsker og hjælper på de måder og områder, som han eller hun ønsker det, både individuelt og kulturelt.
Alt sættes i gang for at gøre de sidste dage i et medmenneskes liv så fyldte af gode oplevelser som muligt. Det drejer sig ikke om at hjælpe nogen med at dø, men om at hjælpe en meget syg person med at leve så godt som muligt med sin alvorlige sygdom. Det drejer sig om aktiv livshjælp. Det drejer sig om at se den alvorligt syge som et levende menneske, ikke som en døende patient.

Og de pårørende, ja, også dem er der plads til. Både fysisk og psykisk. De må være der nat og dag. Også de får omsorg. Også de kan blive holdt i hånd og få en snak med fagpersoner eller frivillige - alt efter ønske og behov. Eller de kan få hjælp til at snakke med deres syge slægtning.

Indtil for få år siden havde vi stadig kun 50-60 hospice pladser i DK. Det betød, at 6 ud af 7 uhelbredeligt syge, som ønskede at tilbringe deres sidste tid på et hospice, blev afvist. Det var tragisk. Det var skrækkeligt. Både for de syge. For de pårørende. Men også for de hospice ledere, der var nødt til at sige nej.

Efter at den nye hospicelov trådte i kraft i 2005, er der kommet gang i byggeriet. Inden for en overskuelig fremtid vil vi være oppe på ca. 185 pladser. Det er ganske vist langt fra de 257 pladser, som Folketinget for 3 år siden dokumenterede behov for. Men de nødvendige pladser bliver forhåbentligt snart etableret. For i alle regioner, især i Hovedstadsområdet, er der stort pres på de etablerede hospicer.

Når det er sagt, må og skal det siges, at der - udover hospice-pladser - også må fokuseres på de palliative teams, de specialist uddannede læger og sygeplejersker m.v. Disse teams er specialister i at lindre alvorligt syge menneskers smerter, enten på hospicer, hospitalsafdelinger eller i patienternes hjem. Ligeledes medvirker de i efteruddannelsen af læger og sygeplejersker m.v. Palliative teams er der brug for mange flere af overalt i Danmark.

Det er glædeligt, at rigtig mange læger og sygeplejersker m.v. i Danmark brænder for det palliative område, selv om det indtil nu ikke har haft høj status. Nu hvor kommunerne har overtaget en stor del af ansvaret for sundhedsvæsenet, er det utroligt vigtigt, at også sygeplejersker i kommunerne og praktiserende læger m.fl. får en efteruddannelse, så de kan være med til at give den specialiserede lindrende behandling til alvorligt syge og døende, som vælger at være hjemme.

Der skal sættes bredt ind på hele området - med etablering af hospice-senge, etablering af fuldt udbygge palliative teams, hjemmehospice, daghospice, uddannelse m.v.
Vi har meget, der skal indhentes i Danmark. Vi er desværre bagud. For mig er det dog ikke det værste. For mig er det værste tanken om de mange døende i vort land, som ikke får den optimale, specialiserede behandling, som vi i virkeligheden har alle muligheder for at kunne tilbyde dem.


Tove Videbæk
Formand for Hospice Forum Danmark

Birkebæk 10,
7330 Brande

Tlf. 97 18 46 54
Mobil 23 41 31 79
www.hospice.dk