Medicinkasse skaber lindring og tryghed

17. juni 2010
Kommunernes Landsforening anbefaler "Tryghedskassen" til ældrechefer.

"Tryghedskasser" er relevante i palliative forløb.

Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i deres dialogportal til kommunernes ældrechefer.

"Tryghedskassen" indeholder medicin, redskaber og informationsmateriale til symptomlindring i de sidste levedøgn hos alvorligt syge mennesker.

"Tryghedskassen" er udviklet af Palliativt Team Vejle.

Formålet med kassen er at sikre et optimalt afsluttende forløb for patienter, der ønsker at dø hjemme, skriver KL.

Kassen produceres på Glostrup Apotek og Skanderborg Apotek, hvor den kan distribueres til hele landet.

Sundhedsstyrelsen er enig i, at Tryghedskasserne er en god og pragmatisk løsning og et væsentligt bidrag til et godt palliativt forløb, skriver KL.
- Det er KL´s opfattelse, at der med "Tryghedskassen" er taget et rigtig godt initiativ til at sikre en god og fleksibel håndtering af medicinering til døende, og den bør derfor udbredes meget mere end det i dag er tilfældet.