Regeringen ønsker flere frivillige

17. august 2010
Hver anden dansker bør udføre frivilligt ulønnet arbejde på bl.a. hospice
Regeringen vil involvere flere danskere i frivilligt arbejde. Om det er for at spare eller for at fremme en kultur, der er typisk for foreningsdanmark står hen i det uvisse.
Men der er brug for flere frivillige til bl.a. at holde en døende i hånden på hospice.
I dag er hver tredje dansker engageret i frivilligt arbejde. Regeringens mål er, at hver anden dansker udføre ulønnet arbejde i fritiden.
- Det kan give et kvalitetsløft til det frivillige arbejde, men må ikke friholde det offentlige for ansvar. Ligesom det, at vi har en velfærdsstat, i øvrigt ikke fratager hver enkelt af os ansvaret for at hjælpe vores næste, kommenterer Kristeligt Dagblad på lederplads.