Tredie gang at Hospice Støtteforeningen i Århus afholdte koncert

09. oktober 2007
For tredje gang afholdt Hospice Støtteforening koncert på Den Internationale Hospicedag.

For tredje gang afholdt Hospice Støtteforening i Århus koncert på Den Internationale Hospicedag.

Som tidligere år fandt koncerten sted i Vor Frue Kirke, Århus.
Det var denne gang en gospelkoncert med koret "The Gospel Voices". Desuden medvirkede kirkens organist Poul S. Jacobsen.

I sin velkomst til de medvirkende og publikum sagde foreningens formand, Marie Andreasson " Danmark fik sit første hospice i 1992. De første 10 år herefter gik det langsomt med at få tanken til at slå igennem. Hospice Søholm, som vores forening er knyttet til blev nr. 4 i rækken - det kom i gang i 1999. I dag er der 13 hospicer i på landsplan. Og flere er på vej.
Hvad er det så et hospice kan??
Ja, hvis jeg skal sige det ultrakort, så vil jeg nævne nogle ganske almindelige ord, som vi alle sammen frygter at få hæftet på os en skønne dag. Ord som: dårligdom, sygdom, alderdom, dødsdom.
Hvis vi tager den sidste stavelse af ordene fra og staver dem bagfra, så står der m-o-d : MOD. Det er lige præcis det hospicetanken drejer sig om: at hjælpe mennesker til at få mod til at se sygdom, alderdom og dødsdom i øjnene gennem omsorg og lindrende behandling.
MOD - det er også det gospelmusikken vil indgyde os.
I min fremmedordbog står der, at ordet gospel stammer fra oldengelsk god-spell, som betyder godt budskab og at det er en rytmisk, religiøs negersang fra 1920'erne påvirket af jazz og blues"

Det demonstrerede koret til fulde den næste time, og der var stor applaus efter hvert nummer.

Vor Frue Kirkes smukke kirkerum og organist Poul S.Jacobsens flotte præ- og postludium dannede den perfekte ramme om den meget velbesøgte koncert.