Nyt ansigt i Hospice Forum Danmarks sekretariat

14. marts 2022
Byd velkommen til vores nye sekretariatsmedarbejder.

Merete Vigen Hansen er blevet ansat som ny medarbejder i sekretariatet, og skal varetage forskellige administrative opgaver. Hun er ansat 18 timer om ugen, så det vil i fremtiden også kunne være hende i møder når I ringer eller mailer til sekretariatet.


Merete Vigen Hansen, kommer med en baggrund bl.a. i undervisnings- og museumsverdenen. Hun har en bred erfaring i at arbejde med frivillige, både fra tidligere job og fra foreningsarbejde.  Fritiden bruger hun på forenings- og bestyrelsesarbejde i en NGO, er meget ude i naturen, og har altid gang i noget håndarbejde.


De seneste 9 år har Merete haft egen formidlingsvirksomhed, den driver hun videre ved siden af sit deltidsjob i sekretariatet. Privat bor Merete i Outrup, og har fire børn, mellem 15 og 24 år.