Hospice Forum Danmark afholder lørdag den 13. april 2024 årsmøde.
 

 Dato:         Lørdag den 13. april 2024 kl. 11.00 - 16.00
 Sted:         Kursuscenteret Brogården, Abelonelundvej 40, 5500 Middelfart
 

Årsmødet starter umiddelbart efter at Hospice Forum Danmarks generalforsamling er afholdt. Generalforsamlingen afholdes i tidsrummet 9.00 - 11.00. Læs mere om generalforsamlingen her.

Indbydelse

Hvis du ikke allerede har fået indbydelsen, kan du finde den her:    Indbydelse til årsmøde


Tilmelding

Tilmeldingsfristen er den. 28. marts 2024.         Du kan tilmelde dig her

Slides fra Dagens oplæg (kommer efter årsmødet)

 

Dagens program:

11:00 - 11:05 Velkommen til årsmøde

11:05 - 12:45 ”Over revet langt ude” v. Karen Troldborg

12:45 - 13:45 Frokost

13:45 - 15:45 ”Samtaler i den sidste tid” v. Line Rudbeck

                       Kaffepause undervejs i oplægget

15:45 - 16:00 Farvel og Tak for i dag

 

På Årsmødet vil I kunne møde:

  • Sangerinden Karen Troldborg
    "Over revet langt ude"

Sangerinden Karen Troldborg går i dialog med efterladte digte fra sin mor, der døde af kræft. En rørende samtale om sorg og kærlighed opstår mellem de to stemmer, der trodser døden og tiden. Digte og sange om solglimt, tid der får lov at gå, åkanderne i skuffen på hospitalet og om at genopvække sine døde. Det er den ærlige, menneskelige erfaring, der deles, som skaber genkendelse og gør plads til tilhørernes egne erindringer med sorg og alt det svære forbundet dermed. 

Karen Troldborg
  • Line Rudbeck, præst
    "Samtaler i den sidste tid"

I sundhedsvæsenet taler man om ”den svære samtale” i relation til alvorligt og livstruende syge patienter. Det er ikke ligefrem en overskrift, der indgyder mod til at starte en samtale.

Hospicepræst Line Rudbeck vil i sit oplæg forsøge at punktere forestillingen om, at det er svært at tale om det svære ved at dele ud af sine erfaringer af, hvad det er, man som alvorligt syg og døende kan have brug for at tale om. Undervejs i oplægget vil I blive præsenteret for små øvelser fra materialet Eksistenslaboratorium, som kan udfordre nogle af de forbehold, mange af os kan have for at tale med syge og døende om mening, håb, mod, frygt, døden mv.

Line Rudbeck er præst på Gudenå Hospice og Regionshospitalet Horsens

Line Rudbeck