Frivillig i støtteforening

At være frivillig inden for hospice arbejdet kan indebære mange forskellige slags opgaver, alt efter om det er i bestyrelser, udvalg eller som frivillig på de enkelte hospicer. Der er altid brug for flere frivillige, som vil bruge noget af deres tid til at støtte op om det vigtige arbejde for og på hospice.

 

Hospice Støtteforeninger

Støtteforeningernes arbejde er helt båret af frivilligt arbejdskraft. Først er der hele arbejdet med at få et hospice op at stå, og derefter forsætter man med at støtte op om det fantastiske arbejde, som sker på hospice. Arbejdet kan bestå af bestyrelsesarbejde eller udvalgsarbejde og her er det meget forskelligt fra støtteforening til støtteforening, hvilke udvalg der er nedsat.

 

Herudover kan der også være frivillige, som hjælper med at producere forskellige ting, som kan sælges for at samle penge ind til det hospice, man er støtteforening for.


Hvis du har lyst at blive frivillig i en lokal støtteforening, kan du kontakte støtteforeningen og høre mere om mulighederne.

Find listen over landets støtteforeninger her