Frivillige
BLIV STØTTEMEDLEM
STØT OS MED DIT MEDLEMSSKAB OG HJÆLP OS MED ARBEJDET FOR AT ALLE MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FÅR MULIGHED FOR AT KOMME PÅ HOSPICE.
Bonnie Rasmussen: At beholde sin værdighed trods sygdommen
Hver onsdag har Bonnie Rasmussen fri fra sit job som frisør og kosmetolog – så arbejder hun frivilligt på Hospice til stor glæde for patienter og pårørende.
Selv den mindste ting betyder meget for den syge, og derfor er det særdeles livsbekræftende at være aktiv på hospice. Bekræftelse af det liv, der stadig er, og som skal leves helt til, det ikke er længere. Det betyder meget for den syge at få ordnet hår og negle og få lagt makeup. At beholde sin værdighed trods sygdommen ved at få gjort de ting, man altid selv har kunnet gøre.
Bonnie Rasmussen har været frivillig i godt to år. Hver onsdag hjælper hun til ved middagsmaden, og bagefter er hun frisør og kosmetolog for de patienter, der ønsker det. Af og til klipper hun også en pårørende, for det kan være svært at passe frisøraftaler, når man gerne vil være hos sin kære.
Snak om løst og fast
”Det foregår næsten som i salonen, og som regel får vi en hyggelig snak imens. Aldrig om sygdommen, men om alt muligt andet. De fleste vil gerne fortælle og høre nyt ude fra verden, hvor jeg jo kommer som et frisk pust. Nogle patienter er ikke i stand til at tale, så er vi bare stille sammen,” fortæller Bonnie og fortsætter: ”En dag var jeg inde hos en kvinde i fyrrerne. Datter og morfar var til stede, mens jeg ordnede hendes negle. Da jeg var færdig, udbrød datteren: ”Åh, så er det bare mor igen!”. Det var godt for de pårørende at se hende sådan.”
”En anden dag var der en ung mand indlagt, som havde besøg af sin 10-årige datter, og jeg havde aftalt med personalet, at hun skulle klippes. Jeg kunne se, at pigen havde det svært med situationen og gav mig tid til at flette hendes hår, mens vi snakkede om gymnastik og andre fritidsinteresser. Det blev et godt afbræk i en dag, hvor tristheden havde været ved at overskygge alt for hende.”
En smuk og fredfyldt seance
”En gang havde jeg aftalt at klippe ægtefællen til en patient. Patienten netop død, men manden ville gerne klippes alligevel, hvis bare det kunne blive inde på stuen. Det blev en smuk og fredfyldt seance ved siden af den afdøde, hvor manden fortalte om deres liv sammen.”
Bonnie Rasmussen har haft mange gode oplevelser på Hospice og har det ok med at være så tæt på døende mennesker. Det kan være en praktisk udfordring at klippe en patient, der er sengeliggende og hvor det måske er forbundet med stærke smerter at løfte eller dreje hovedet. Men det klarer hun.
”Jeg får så meget positivt igen. Oplever stor taknemmelighed fra både patienter og pårørende. Når jeg sætter mig i bilen for at køre hjem, kan jeg tænke: Wuaww, jeg har gjort noget godt for nogen i dag. Det er en god fornemmelse,” slutter Bonnie Rasmussen.
