7. Hospice Forum seminar & årsmøde 2003

27. februar 2003
Glæd dig især til eftermiddagens program, som er åbent for alle, og bl.a. indeholder et "dugfriskt" videointerview med grundlæggeren af den moderne hospicebevægelse og et af verdens førende hospice St. Christophers i London, Dame Cicely Saunders

Lørdag d. 10. maj 2003 afholdes det 7. Hospice Forum Seminar & Årsmøde.

Årsmødet afholdes på Skibhus i Odense, og der er lagt op til en spændende dag med generalforsamling om formiddagen.

Hele eftermiddagens program er åbent for alle, og byder på flere spændende foredrag.

Paul Zebitz Nielsen, som er præst og journalist, holder foredrag om sine erfaringer med omsorg for døende i eget hjem og på hospital. Han fortæller endvidere med udgangspunkt i sin bog, "Når den, man elsker, dør" om sine egne erfaringer med at vende tilbage til livet efter tabet af sin kone.

Efterfølgende bidrager sygeplejerske Ann Maj Kruse med et debatskabende oplæg, "Når mennesker vælger at dø i eget hjem". Hun taler om konflikter og dilemma'er ud fra egne erfaringer og oplevelser i arbejdet som sygeplejerske. Hun giver endvidere sit eget bud på, hvad der skal til for at forbedre den utilstrækkelige palliative indsats.

Afsluttende har Hospice Forum Danmark fornøjelsen at vise et videointerview på storskærm med Dame Cicely Saunders.

Interviewet er istandsat af Hospice Forum Danmark og finder sted på St. Christophers Hospice medio marts 2003.

Så glæd dig til en rigtig lærerig og spændende dag. Se oversigt over dagens program her

Deltagelse i hele dagens program: kr. 325 (incl. frokost) - kun for medlemmer

Deltagelse i eftermiddagens program (fra kl. 13.30): kr. 75 (incl. kaffe) og betales ved indgangen - mødet er åbent for alle - pressen har adgang

Grundet begrænset antal pladser anbefales tilmelding

Tilmelding, både til hele dagen og eftermiddagen, kan ske på e-mail her 
 
Årsmødesponsor 2003: Janssen-Cilag internationalt lægemiddelfirma