7 ud af 10 får nej til hospice

31. juli 2008
7 ud af 10 patienter, der ønsker at dø på hospice i Region Sjælland, bliver afvist

7 ud af 10 patienter, der ønsker at dø på hospice i Region Sjælland, bliver afvist. Regionens eneste hospice - Hospice Sjælland i Roskilde med 12 sengepladser - må afvise langt de fleste, erkender bestyrelsesformand Peder Kjærsgaard. - Søgningen er så stor, at vi må sige nej til 70 pct. af alle, der henvender sig, siger Peder Kjærsgaard. Udover hospice i Roskilde og Bandholm, åbner der også et sidste hvilested for døende på kolonien Filiadelfia i Dianalund næste år. Dermed vokser antallet af hospicesenge fr a de nuværende 12 til 36 i Region Sjælland. Hospice er et gratis tilbud til alvorligt syge døende med et livsperspektiv på 4-8 uger.

(Region Sjælland 31-07-08)