Aktiv dødshjælp?

Storhertug Henri af Luxemburg nægtede for nogle dage siden at godkende og skrive under på en lov om aktiv dødshjælp i Luxemburg. Dette førte til den største forfatningsmæssige krise i Luxemburg siden 1919. Statsminister Jean-Claude Juncker vil som en følge heraf snarest fremsætte forslag om en ændring af forfatningen i Luxemburg for at nedgradere storhertugens rolle i forbindelse med lovgivningsarbejdet i landet, således at han for eftertiden blot vil have en ceremoniel rolle. Alt dette fordi storhertug Henri hverken kunne eller ville skrive under på en lov om aktiv dødshjælp i hans lille smukke hertugdømme Luxemburg. En sådan lov var ham inderligt imod, og han gjorde hvad han kunne for at stoppe den.

I disse dage befinder jeg mig i Luxemburg sammen med gruppen af konservative Europa-Parlaments kandidater, og derfor kan jeg ikke lade være med at kæde ovennævnte hændelse sammen med den debat, som i disse dage har hærget og hærger Danmark i forbindelse med emnet og en film på DR1 om en mand, som tog til Schweiz for at få aktiv dødshjælp.

Ligesom storhertug Henri af Luxemburg er jeg inderligt imod aktiv dødshjælp. Men hvad er "aktiv dødshjælp" egentlig? I ordbogen defineres "eutanasi" (aktiv dødshjælp) som "en læge tager livet af en svært lidende og evt. døende patient, der anmoder lægen herom".

Og hvorfor er jeg så imod aktiv dødshjælp? Det er der mange grunde til, og jeg skal her nævne nogle få af dem:

1. Hvis aktiv dødshjælp bliver lovligt, vil mange lidende og døende patienter ikke kunne undgå personligt at skulle tage stilling til aktiv dødshjælp. Selv om eutanasi ikke er tvungen vil valgmuligheden blive påtvunget patienten, alene fordi den findes.
    
2. I patientens overvejelser vil der indgå mange faktorer, som f.eks. hensynet til sine pårørende, lægens rådgivning, angst, fortvivlelse, en følelse af håbløshed og en følelse af at være tilovers eller at være til besvær.
    
3. Ligeledes er der fare for, at eutanasi kan fremstå som et bedre alternativ i et miljø, hvor den lindrende indsats måske ikke er tilstrækkelig. Således kan en patient opfatte eutanasi som en god behandling, hvis den plejemæssige og lægelige indsats i hjemmet eller på et hospital ikke er tilstrækkelig.
    
4. Aktiv dødshjælp kan resultere i, at der bliver mindre fokus på eksistentiel støtte og lindrende (palliativ) behandling, og dermed mindre tryghed og mere usikkerhed for uhelbredeligt syge og døende.

Jeg mener helt afgjort, at vi i Danmark i stedet for at være så optaget af aktiv dødshjælp, skulle fokusere på at udbygge og udvikle den lindrende (palliative) indsats og åndelige omsorg til uhelbredeligt syge og døende mennesker.

Det er det, som personalet på hospicer og i palliative teams på mange sygehuse er optaget af. Men de er alt for få. Vi har brug for at udbygge og udvikle de palliative teams på vore sygehuse, og vi har behov for flere hospice-pladser, således at uhelbredeligt syge og døende kan få den specialiserede palliative indsats, de har behov for, enten de vælger at tilbringe deres sidste dage i hjemmet, på sygehuset eller på et af vore fantastiske danske hospicer.

Tove Videbæk, Landsformand f. Hospice Forum Danmark, tidl. MF
Birkebæk 10
7330 Brande
tlf. 23 41 31 79
E-mail: formand@hospice.dk