Aktiv dødshjælp er en uheldig glidebane

27. maj 2013
Dødshjælp indleder et etisk skred med bl.a. selvmordspille i Holland.

Dødshjælp indleder et etisk skred med bl.a. selvmordspille i Holland.

Fortalere for aktiv dødshjælp henviser ofte til udenlandske erfaringer. Men erfaringer fra bl.a. Holland og Belgien er skræmmende, fortæller Hospice Forum Danmarks landsformand Tove Videbæk
- Indførelsen af aktiv dødshjælp begyndte som en tanke om "hjælp" til de få med "ubærlige lidelser". Men nu, 10 år efter, har både psykisk syge, anorektikere og andre, som ikke var døende, fået aktiv dødshjælp. Faktisk var 10 procent af patienterne, som modtog dødshjælp i Belgien, ikke døende, Videbæk i klummen "Etisk set" i Kristeligt Dagblad i dag.

Hun fortsætter:
- Når der indføres aktiv dødshjælp i et land, er intentionen altid, at det skal være "for de få" eller "en undtagelse". Det har dog vist sig at være en stejl glidebane, man har åbnet for. I 2002 modtog 2123 personer aktiv dødshjælp i Holland. I 2011 var antallet vokset til 3695. En vækst på 74 procent! Derudover bliver der i Holland p.t. arbejdet for en selvmordspille, som alle skal have adgang til - uden lægers indblanding!

I Belgien var der i 2003 235 personer, der fik bevilget aktiv dødshjælp.
- I 2011 var dette antal vokset til 1133. Altså en vækst på 382 procent! Kan det mon ikke kaldes en glidebane? spørger Tove Videbæk.

De fleste danskere ønsker aktiv dødshjælp indført i Danmark.
- Jeg kan simpelthen ikke begribe, at 70 procent af danskere virkelig ønsker, at lægerne skal aflive syge mennesker. Når alt kommer til alt, er læger ikke uddannet til at slå ihjel! Og hvis alle de mange danskere vidste, hvor uhyggelig stejl og glat "glidebanen" er, ville flere af dem måske vælge at sige nej til aktiv dødshjælp, siger hun og tilføjer:
- Og endelig - hvis alle vidste, hvad der faktisk kan gøres via palliation, ville mange sikkert foretrække palliation frem for aktiv dødshjælp. Palliation er aktivt at hjælpe mennesker med store lidelser. Lidelserne kan være fysiske, psykiske, sociale eller eksistentielle/åndelige. Det tværfaglige personale i palliative teams og på hospicer er specialister i palliation. De hjælper den enkelte til at opnå den bedst mulige kvalitet i det liv, der er tilbage.
- Formålet vil altid være "livshjælp" frem til døden, som man hverken fremskynder eller udsætter, fastslår hun og glæder sig over, at Det Etiske Råd anbefaler, at "den palliative indsats i Danmark bør opgraderes".