Aktiv livshjælp skal sikres ved lovforslag fra Kristendemokraterne

13. november 2003
Kristendemokraternes sundhedsordfører, Tove Videbæk er glad for at et enstemmigt Etisk Råd siger nej til aktiv dødshjælp. Allerede i næste uge bringer partiet debatten op i Folketinget, når man onsdag den 19. november skal behandle et forslag fra Kristendemokraterne om vedtagelse af en decideret hospicelov. Loven skal sikre et hospice i hvert amt og give den døende frit valg mellem hospicer over hele landet. Klik på overskriften og læs pressemeddelelsen af d.d.

PRESSEMEDDELELSE fra Kristendemokraterne
13.11.2003

Glædeligt nej til aktiv dødshjælp

Kristendemokraternes sundhedsordfører, Tove Videbæk er glad for at et
enstemmigt Etisk Råd siger nej til aktiv dødshjælp. Allerede i næste uge
bringer partiet debatten op i Folketinget.

"Jeg er meget tilfreds med, at det denne gang er et enstemmigt Etisk Råd,
der tager afstand til aktiv dødshjælp. Det er et utvetydigt signal til os politikere om, at de etiske problemer ved eutanasi, som det hedder, er alt
for store til, at vi som samfund skal tillade det."

Sådan lyder reaktionen fra Kristendemokraternes sundhedsordfører Tove
Videbæk efter offentliggørelsen af Etisk Råds redegørelse om emnet.

"Det er allerede sådan, at læger har lov til at give smertestillende
medicin, også selv om de måske ved, at det kan afkorte livet med nogle dage.

Men formålet med den smertestillende medicin må aldrig være at gøre en ende på livet, for så er det aktiv dødshjælp."

"I stedet for at være så optaget af aktiv dødshjælp, skal vi hellere være
optaget af at give aktiv livshjælp
, så længe der er liv. Det skal vi gøre
ved at prioritere smertestillende og omsorgsfuld pleje til døende, enten de
har valgt at ligge hjemme, på sygehus eller på hospice de sidste dage i
deres liv."

"Det er ikke nok, som regeringen og Dansk Folkeparti gør, at stille en pose
penge til rådighed. Vi bør have en lov, der sikrer, at alle døende i fremtiden får den pleje og omsorg, de har behov for, og der hvor de ønsker det. Alt andet er uværdigt," siger Tove Videbæk, der i næste uge vil bringe debatten om aktiv dødshjælp om smertelindrende behandling op i Folketinget.

Det sker, når Folketinget onsdag den 19.november skal behandle et forslag
fra Kristendemokraterne om vedtagelse af en decideret hospicelov. Loven skal sikre et hospice i hvert amt og give den døende frit valg mellem hospicer
over hele landet. Samtidig skal den døende kunne vælge mellem at tilbringe
den sidste tid i eget hjem, på hospice, på en palliativ sygehusafdeling
eller ved en kombination af disse tilbud.

Yderligere oplysninger hos:
Tove Videbæk, tlf. 33 37 49 04, privat 97 18 46 54, mobil 33 89 39 68
 
Læs lovforslaget - fremsat 9. oktober 2003 <<