Alvorligt syge skal have ret til dagpenge

08. februar 2013
Regeringen sikrer, at alvorligt syge kan få dagpenge.
Regeringen sikrer, at alvorligt syge kan få dagpenge.

Alvorligt syge skal ikke længere være bekymrede for, at deres sygedagpenge løber ud. Regeringen vil indføre en ny regel, der forlænger syges ret til dagpenge, skriver DR.dk.
Pengene er til mennesker, der lider af livstruende sygdomme. Det kan være kræft, blodprop i hjertet, hjerneskade, hjerneblødning eller aids i udbrud.
De syge bliver nu sikret sygedagpenge uden tidsbegrænsning. Det betyder, at de ikke mere er i fare for at stå helt uden penge til mad, husleje og så videre.
Der er allerede i dag mulighed for at få forlænget perioden for at få dagpenge. Men den mulighed er kun for døende. Den nye regel betyder, at patienten ikke behøver være døden nær.