At undres ved livets afslutning
Bogen, der har fået titlen: "At undres ved livets afslutning", udkommer på Akademisk forlag d. 8. april. Grundlaget for bogen er skabt gennem et stort aktionsforskningsprojekt på Anker Fjord Hospice under ledelse af Finn Thorbjørn Hansen.
Forlaget skriver således om bogen:
Gennem filosofisk undren kan omsorgsprofessionelle give en eksistentiel og åndelig omsorg, der er åben og lydhør over for de individuelle behov hos patienter, pårørende og kollegaer, når mødet med døden bliver nærværende.
Sygeplejersker, præster, psykologer og læger kan gennem filosofiske undringssamtaler udvikle et nyt og fælles fagsprog, der bedre rummer de oplevelser af og den længsel efter nærvær og mening, de møder på hospice og palliative afdelinger på hospitaler og plejehjem.
Bogen henvender sig til professionelle inden for palliativ omsorg på hospice, i patientrådgivning, Kræftens Bekæmpelse m.fl. og til studerende inden for sygepleje, psykologi, teologi og filosofi.
Find flere informationer om bogen her