Bank donerer inventar til hospice

24. marts 2014
Sydbank gav 30.000 kroner til Sct. Maria Hospice ved Vejle.

Sydbank gav 30.000 kroner til Sct. Maria Hospice ved Vejle.

Trods et utilfredsstillende regnskab i Sydbank donerede Sydbank Fonden 30.000 kroner til Sct. Maria Hospice i Vejle.

Sct. Maria Hospice flyttede ud i DR's tidligere hus i Bredballe udenfor Vejle.

Selve ombygningen af DR's hus til hospice blev så dyr, at der ikke var penge til overs til nyt inventar, men det er donationen fra Sydbank Fonden med til at afhjælpe, skriver Ugeavisen Vejle.

Administrator på hospice, Ib Engholm, tog imod checken, som hospice vil bruge på hvilestole og nye sengeborde i patientstuerne.