Behandlingskultur forlænger dødsprocessen

28. oktober 2015
Formand for Etisk Råd efterlyser samtaler med patienter om de sidste livsfaser



Der er skabt en kultur i Sundhedsvæsenet, hvor det er lettere at behandle i stedet for at tage den vanskelige dialog med patienten om det udsigtsløse i at gøre det. Derfor er det i visse tilfælde ikke livet, vi forlænger, men snarere dødsprocessen.

Det mener Jacob Birkler, lektor, ph.d. og formand for Det Etiske Råd. Han skriver i en kommentar i Berlingske, at "i stadigt flere tilfælde handler det ikke alene om at behandle, men også om at finde rum til at lade være".  

- Det er min klare erfaring blandt ansatte på sygehuse rundt i landet, at spørgsmålet om udsigtsløs behandling er det mest dominerende etiske spørgsmål i det danske sundhedsvæsen i dag.

- Hvis den alderssvækkede borger falder om på plejehjemmet med et hjertestop, kommer vi hurtigt løbende med en hjertestarter. Men ligger samme borger med en fyldt ble, går det ofte langsomt. Et ironisk billede på nutidens sundhedsvæsen, hvor vi er blevet gode til at forlænge livet, men mindre gode til at hjælpe i det liv, som er, skriver han og konkluderer:

- Vi er gode til at redde livet, men dårlige til at redde døden, når den kommer. Det handler om vores forhold til døden og vores kamp for at udskyde det uafvendelige. Men i kampen for at forlænge livet, kan det tabes undervejs. Derfor er det i visse tilfælde ikke livet, vi forlænger, men snarere dødsprocessen.

Jakob Birkler peger på to forslag til en ændret praksis.

- For det første skal kulturen ændres i sundhedsvæsenet, så fravalg af behandling og behandlingsstop bliver mere legitim. Samtidig skal der gives langt bedre plads til samtaler med patienter om den udsigtsløse behandling og den mening og det håb, der for patienten er bundet til behandlingen.

- For det andet skal borgeren gives langt bedre muligheder for at fravælge behandling set i forhold til dagens praksis. Der eksisterer allerede et livstestamente, som kun anvendes i meget begrænset omfang af læger og patienter. Dette hænger bl.a. sammen med, at patientens svarmuligheder er begrænsede, og at lægerne sjældent tilser registret.

- Vi bør derfor udvikle et langt bedre grundlag for, at patienterne kan ytre sig om ønsker i den sidste tid. En udvikling, som allerede har taget fart i udlandet, men som er groet fast i Danmark.