Behov for flere hospicepladser i Midtjylland?

09. januar 2012
Hospiceledere i Midtjylland uenige om behov for hospicepladser.
Hospiceledere i Midtjylland uenige om behov for hospicepladser.

I løbet af de næste to år opretter Region Midtjylland ni nye hospicepladser til en værdi af 20 millioner kroner. Men de nuværende hospiceledere mener, at der ikke er behov for flere hospicepladser.
- Som det ser ud nu, der er vores vurdering, at der ikke er behov for flere pladser, siger Birte Markfoged, der er hospiceleder og formand for det palliative råd i Region Midtjylland.
I dag er der 50 hospicepladser fordelt på fire forskellige hospicer i Region Midtjylland. En rundringning, som DR Østjylland har lavet, viser, at samtlige hospiceledere mener, at der ikke mangler pladser.
Udmeldingerne passer dårligt med Sundhedsstyrelsens anbefalinger om intensiveret lindrende pleje til alvorligt syge patienter. Styrelsen anbefaler at plejen udvides til også at omfatte patienter med livstruende lunge- og hjertelidelser.
Det råd har Diakonissestiftelsen fulgt og satser nu på en hel afdeling for KOL-patienter.
På fredag den 13. januar fra klokken 7.00-9.00 holder DR Østjylland en stor høringsdebat om behandlingen af døende kræftpatienter.