Bibel og bajer i nyt støttenetværk til gavn for døende

26. januar 2013
Nyt netværk af frivillige på Fyn vil opfylde ønsker for palliative patienter.

Nyt netværk af frivillige på Fyn vil opfylde ønsker for palliative patienter.

Et nyt netværk af frivillige på Fyn vil støtte døende i eget hjem. På sigt håber initiativtagerne på et landsdækkende netværk.

Støtte til døende er ved at blive en folkebevægelse, lyder det fra Palliativt Videnscenter.

Tid til samtale, en ekstra praktisk hjælp eller et pusterum til ægtefælle og børn. Det er nogle af de opgaver, et nyt netværk af frivillige på Fyn vil tilbyde døende i eget hjem, skriver Kristeligt Dagblad. Målet er 35 frivillige spredt over hele Fyn - den første tredjedel skal være klar til start 1. november 2013.

- Vi skal gå ind og være mennesker - dem, der skaber et vindue mellem det alvorligt syge og døende menneske og omverdenen. Vi skal kunne sætte os ned i ro og mag og lytte eller læse et stykke højt af Bibelen eller drikke en bajer, hvis det er det, der er ønskes, siger Ole Ulsø, cand.mag. og en af initiativtagerne til det nye netværk.