Børnene på hospice
Glæden var stor over endeligt at kunne samles til Frivilligseminar igen efter, vi var nødt til at aflyse sidste år. Der var da også mange meget brede smil og en summen af spændt forventning, da de mange frivillige fra hele landet indfandt sig.
Dagen startede med et oplæg fra Jes Dige fra Skyggebørn, der har arbejdet med børn i sorg gennem 30 år. Han forsøgte med sine mange års erfaring at gøre os klogere på, hvor vigtigt det er, at voksne møder børnene i deres sorg med en åbenhed og nysgerrighed på, hvordan barnet oplever verden. Der skal, som han sagde, nogle gange uendeligt mange nysgerrige spørgsmål til om alt og ingenting for at opbygge den tillid, der er nødvendig for, at barnet føler sig tryg nok til at tale om de tungere ting.
Jes Dige gjorde det klart, at børns sorg er et voksent ansvar - det er altså ikke noget, man som voksen bare kan lade børnene selv tumle med helt på egen hånd. Han fortalte om sorggrupperne hos Skyggebørn, hvor børnene både får hjælp af voksne, men i høj grad også hjælper hinanden med at sætte ord på de følelser, de har omkring deres sorg.
De mange fortællinger om børn og unge i sorg gjorde indtryk og flere gange undervejs, var der mange våde øjne rundt i salen. Og lysten og viljen til at ville tage favntag med børns sorg var da heller ikke til at tage fejl af, da de mange frivillige efter oplægget kastede sig ud i samtaler ved bordene omkring, hvordan de helt konkret i deres virke som frivillige kunne række en hjælpende hånd til de børn, de møder på hospice.
Eftermiddagen bød på en fortælling om børn på hospice på en lidt anden måde. Her fortalte afdelingsleder, Lisbeth Højer fra Strandbakkehuset i Rønde om børn og unge, der enten selv er indlagt på børne- og unge hospice eller kommer der som raske søskende.
For uanset, om man selv er syg eller om det er ens bror eller søster, der lider af en alvorlig sygdom, så påvirker det det enkelte barn. Strandbakkehuset arbejder ud fra mottoet om at give liv, leg og lindring til hele familien, når et barn eller en ung indlægges i huset. De gør, hvad de kan for at skabe så meget hjemlighed som muligt for hele familien.
Strandbakkehuset er stadig så nyt, at involveringen af frivillige først nu er ved at finde sin form og Lisbeth fik masser af gode idéer med hjem fra en sal fuld af garvede hospice-frivillige til, hvordan de kan gribe det an.
Vil du se flere billeder fra dagen, så besøg Hospice Forum Danmarks Facebookside