Bubber blev afklaret med døden på hospice

Livet er så forjaget. Man skal kæmpe hele tiden. Men på hospice er der ro. Her kan man give slip, siger Bubber, der selv pludselig mistede sin far.

Det er ikke den grænsesøgende Bubber, vi møder i TV 2-udsendelsen "Bubber besøger hospice". Udsendelsen er ellers et led i serien "Danmark ifølge Bubber", hvor den kendte studievært netop afsøger grænser i ekstreme danske subkulturer.
Men da han trådte ind på Hospice Sjælland i Roskilde blev han stille. At få døden så tæt ind på livet, konfronterede ham med tabet af sin egen far, der døde pludseligt.
- Når man oplever et dødsfald tæt på, bliver døden mere virkelig. De fleste prøver at skyde det lidt fra sig og tænke: "Det er alle de andre gamle, der dør. Jeg dør ikke!" Men det er en stor fed løgn.
- Det er vigtigt, at forholde sig til døden - ellers er der noget galt. Ikke kun at se halvdelen af tilværelsen, men være hundrede procent til stede hele tiden. Det oplevede jeg, da min far "røg i svinget". Jeg tænkte: "Nej, nu bliver du nødt til at tage fat i nogle ting. Der kommer også en dag, hvor jeg skal dø."

Og det medvirkede til, at Bubber lavede en udsendelse om hospice i serien "Danmark ifølge Bubber".

 Bubber sammen med familiefaren Pedro på 57 år, der har lungekræft.

Pedro har to små børn og er slet ikke parat til at dø.
 

Livsbekræftende
Besøget på Hospice Sjælland har sat sig varige spor:
- Jeg havde kun hørt om hospice, og blev meget overrasket, da jeg trådte ind ad døren. Jeg havde undersøgt noget om palliativ behandling og ventetiden før døden. Men inden jeg rigtig vidste af det, så stod jeg der jo. Når man er et sted i tre døgn, kommer man jo tæt på alting. Da fik jeg tænkt virkelig over døden, set og oplevet og snakket med alle de alvorligt syge mennesker.
Hvordan oplevede du det?
- Det var livsbekræftende! Og ja: Hvordan kan ordet "livsbekræftende" over hovedet komme i samme sætning som døden? Men det kan det altså!
Bubber fortsætter begejstret:
- Jeg fandt jo ud af, at hospice er et sted, hvor der hersker en helt speciel ro. Der er meget stille og på en måde isoleret. Men når man virkelig går det efter i sømmene, så bliver der stadigvæk grint, snakket, spist, moret sig og snakket alvorligt. Personalet rummer bare så meget, men de gør det på en voksen, afklaret og befriende måde, som jeg ikke har set andre steder.

At sige ordentligt farvel
Og du lærte, hvordan man siger farvel til en man elsker?
- Ja, det er næsten ubærligt, men derfor er det jo også vigtigt, at man ikke skyder det hen. Hvis man ikke får sagt ordentligt farvel til sine kære, kommer man jo til at fortryde det. Og hvis man er døende, er det altså rart at få sagt ordentligt farvel. Det kan et hospice nemlig også bruges til: At man får tænkt over tingene og får taget afsked i ro og mag.
Bubber sætter oplevelsen i kontrast til virkeligheden på et almindeligt hospital:
- Det er rart at få sagt farvel et sted, hvor der er ro, end på et hospital, hvor der er megen uro. Personalet på hospice egner sig til døende, de er modne og velovervejede. Alt bliver taget som det mest naturlige, siger Bubber.
Og han konkluderer efter de tre dage sammen med uhelbredeligt syge og døende:
- Når man befinder sig på hospice, bliver døden altså lettere at forholde sig til. Der sker et eller andet som jeg ikke helt kan definere. Stedet fylder noget ud. Det sker både gennem personalets ekspertise og den måde, hospicet er bygget på. Efter et par dage på hospice, bliver man klar over, at "det her må jeg forholde mig til, ellers bliver det først rigtig svært".

På hospice kan man give slip
- Vi mennesker er ikke klar til at give slip, men når vi er på hospice, bliver vi alligevel klar på en eller anden måde. Her er personalet trænet til at kunne løfte opgaven på en professionel måde. Her lærer man at tale naturligt om døden - både som personale og som borger. "Der går et lys op for én; man bliver klar til at dø", sagde de, jeg talte med.
Hvordan det?
- De bliver klar over, at "det er denne vej, det går. Vi kan ikke kæmpe imod mere." Men det er jo heller ikke det vigtige. Det vigtige er at få det bedste ud af livet nu og her - så længe det nu varer.
Kunne du selv tænke dig at dø på hospice?
- Hospice er det rigtige sted at komme, men det slår mig, at det ikke må være for tidligt. Jeg har mange ting, jeg skal nå endnu! Men jeg kan forestille mig, at hvis jeg bliver ramt af noget uhelbredeligt, må det være skønt at komme sådan et sted, hvor man fik lov til at give slip. Det har man jo ellers ikke lov til, føler man. Hele livet handler om at kæmpe og kæmpe. Men på hospice får man lov til at give slip. Og så får man også en nemmere død, slutter Bubber.
    

Udsendelsen "Bubber på hospice" kan med TV2Play abonnement genses på www.TV2Play.dk.