Danskerne skal lære om palliation

21. april 2014
Patientforeninger vil sammen med PAVI oplyse om lindring.

Patientforeninger vil sammen med PAVI oplyse om lindring.

Under overskriften "Palliation skaber tryghed" starter en lang række patientforeninger en kampagne sammen med Palliativt Videncenter (PAVI). Formålet er at fortælle danskerne om palliation, og hvilke muligheder der er for lindring til mennesker med livstruende sygdomme og deres pårørende i en svær tid.

- Vi ønsker at danskerne skal vide til at der kan være muligheder for lindring, hvis man bliver ramt af en livstruende sygdom. Og at lindringen ikke kun sigter på fysiske symptomer, men at der også er hjælp at hente til de sociale, psykiske og eksistentielle problemer. Vi ved at mange vil søge råd og vejledning hos patientforeningerne, hvis de bliver ramt af livtruende sygdomme, så derfor har vi i PAVI taget initiativ til et samarbejde på tværs af patientforeningerne, så vi i fællesskab kan få budskabet ud, fortæller Vinnie Andersen, projektleder i PAVI.

Fælles Fodslag hedder samarbejdet mellem PAVI og patientforeninger, der har patientgrupper med livstruende sygdomme som medlemmer.

- Det er vores håb, at borgere, patienter og pårørende bliver opmærksomme på den palliative behandling, pleje og omsorg som et relevant tilbud til alle, der er ramt af livstruende sygdom og som oplever behov for lindring uanset, hvornår i sygdoms- og behandlingsforløbet disse behov opstår, skriver PAVI.dk.