De fleste lungepatienter får ingen lindring

22. august 2013
3500 patienter med lungesygdommen KOL dør årligt i Danmark.

3500 patienter med lungesygdommen KOL dør årligt i Danmark. Størstedelen uden specialiseret lindring i deres lange sygdomsforløb, viser ny rapport.

Lungesygdommen KOL er dermed den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark. Alligevel tilbydes stort set ingen af patienterne specialiseret omsorg og lindring mod slutningen af deres liv - såkaldt palliativ pleje, skriver Kristeligt Dagblad.
De triste nyheder bygger på en rapport fra Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter. For første gang er behovet og indsatsen for døende KOL-patienter kortlagt.
- Døden er i høj grad nærværende for dem - de tænker rigtig meget på, at de skal dø af deres sygdom - men de oplever overhovedet ikke, at sundhedsprofessionelle taler med dem om det. Og de får ofte heller ikke den nødvendige lindrende behandling, Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske og seniorprojektleder i Danmarks Lungeforening.
Den 29. august holder foreningen en konference på Herlev Hospital, hvor specialister, forskere og politikere mødes for at sætte fokus på problemet.