Derfor er jeg frivillig, Rita Madsen

Jeg hedder Rita Madsen og jeg er frivillig på Hospice Søndergård i Måløv.

Jeg startede som frivillig i slutningen af 2014.

Vi var lige flyttet til området, og jeg var nysgerrig efter at møde omgivelserne, og blive en del af det. Jeg har tidligere arbejdet på plejehjem, og der arbejdet med døende ældre. Jeg var godt klar over at det her, var noget andet.

Jeg blev mødt med en fantastisk positiv og varm ånd på hospice, der blev virkelig gjort noget for at introducere til huset, og de forskellige muligheder der er som frivillig. Det skønne ved at være frivillig er, at det er dig selv der bestemmer, hvor meget tid og hvad du vil bruge tiden til.

Egentlig vil jeg gerne være der mere, end jeg er, men da jeg stadig arbejder fuld tid, må jeg nøjes med at komme to gange om måneden. Jeg vælger oftest at komme om aftenen og tage køkkenvagten, da det er det, der passer bedst ind i mit liv, og så synes jeg det er helt fantastisk at være med til at servere den lækre mad køkkenet laver. Det føles naturligt for mig at møde beboere og pårørende i forbindelse med maden. Som frivillig spiser man gratis med, og samtidig er man hjælper og samtale-ven. For det meste vil beboerne gerne snakke og man kan altid spørge ind til, hvor de bor, hvad de laver, familie osv.

Så er der også maden at tale om. Beboerne er ofte spændte på at se, hvad der er på buffeten. Er der specielle ønsker, kan de næsten altid opfyldes.

For nylig var der tarteletter med høns i asparges, hjemmelavet selvfølgelig. Der var lige kommet en ny beboer, jeg så hende ikke, men hendes mand hentede mad til hende. Bagefter kom han og takkede mange gange for de dejlige tarteletter, det var første gang hans kone havde spist i en hel uge. Jeg kunne virkelig mærke, det betød meget for ham. Han fortalte også om, hvor dejligt det var, at de havde fået en plads på hospice. Hold da op hvor får man meget igen, når man kan glæde andre.

Når jeg går hjem fra min vagt, takker personalet altid for min hjælp. Jeg er sikker på, at ved at hjælpe dem med køkkenet, får de mere tid til at være noget for beboerne, de pårørende og hinanden. Det gør mig rigtig glad.