Det er en kunst at tyde det svære liv

07. august 2009
Billedkunstner Jørn Henrik Olsen holdt kunstforedrag på Anker Fjord Hospice

Billedkunstner Jørn Henrik Olsen holdt kunstforedrag på Anker Fjord Hospice.

- Kunst hjælper til at tyde de svære ting i livet, siger billedkunstneren Jørn Henrik Olsen ved et foredrag på Anker Fjord Hospice, som trak 150 mennesker til Hvide Sande helt fra Ålborg og Løgumkloster.

Jørn Henrik Olsen holdt et dybt og engageret foredrag, skrev Dagbladet Ringkjøbing Skjern efterfølgende.
Det handlede om, at sorg ikke er et problem, der skal løses, men en del af livet, der skal leves. Kunstværker er ofte en udfoldelse af livets smertepunkter og kan give hjælp til at tyde og tolke nogle af de svære ting i livet.
Det er helt i tråd med Anker Fjord Hospices vision om at have fokus på livet - midt i dødens skygge.