Det særlige ved hospice

Når Ragnhild Rabjerg Madsen, der er hospicechef på Hospice Sydvestjylland i Esbjerg, skal forklare, det særlige ved hospice, starter hun ved hospicefilosofien.

"Kernen i hospicefilosofien er jo, at man skal leve livet hele livet. Og derfor bliver det vores opgave på hospice at hjælpe patienterne til at gøre netop det", siger hun.

På Hospice Sydvestjylland har man hver formiddag møde for personalet på tværs af faggrupper for at koordinere, hvordan opgaverne gribes an. Og her stiller de hver dag hinanden det samme spørgsmål: "Hvordan bliver i dag en god dag?". Spørgsmålet stilles med udgangspunkt i hver enkelt patient, der er indlagt på hospicet, så man efterfølgende kan agere sådan, at det bliver en god dag for hver enkelt ud fra de ønsker og behov, der fylder lige den dag.

Men det er ikke blot patienterne og deres daglige behov, der er øje for på hospice. Også de pårørende tages der hånd om. Hver anden uge holdes der "Blå time", hvor de pårørende inviteres til at fortælle, hvad der lige nu og her er vigtigt for dem.

Årets igennem husker de også på at holde fast i traditioner og hverdagsrutiner, som vi kender dem fra vores egen dagligdag. De fejrer Sankt Hans, holder jul og griller ofte sommeren igennem - alt sammen for at tage en del af det helt almindelige hverdagsliv ind i huset, så patienter og pårørende sammen kan få oplevelser.

Der er særligt en tradition, som vækker stor glæde hos både patienter og pårørende - ikke mindst de yngste af slagsen; onsdags vaffelis! Ragnhild fortæller historien om en lille pige, hvis farfar var indlagt på hospice, som midt i, at hun var på vej til at skulle sove, pludseligt var lysvågen og spurgte sin far: "Hvilken dag er det nu, man får is inde hos farfar?"

Det kræver sit at skabe rammerne for den gode dag. Ragnhild peger på, at der på hospice er en meget høj faglighed blandt alle ansatte, der er et fantastisk tværfagligt samarbejde og så er der de helt uvurderlige frivillige - tre elementer, som til sammen gør det muligt at kunne skabe rammerne for at leve livet hel livet.

Det sidste element, som Ragnhild Rabjerg trækker frem som noget af det særlige ved hospice er, at man på hospice også har tid og ro til at understøtte det eksistentielle - der er tid og ro til at tage snakken om det, der fylder i tankerne hos patienter og pårørende. Eller til blot at være sammen, som når en sygeplejerske tager sig tid til at læse avisen sammen med en patient.