Det skulle forbydes ved lov

22. juni 2004
Hvis jeg var sundhedsminister: Det skulle forbydes ved lov, at døende ligger på stue med akut syge, siger patientvejleder i dag til Ekstra Bladet - klik på overskriften og læs mere

 
Som patientvejleder på amtsgården i Vestsjælland er Dorrit Verding patienternes ombudsmand - alene sidste år fik hun over 1.100 borgerklager - især over behandlingen på Sygehusene i Ringsted, Holbæk, Slagelse, Nykøbing S, Kalundborg og Korsør.
 
Journalist Morten Bruun, Ekstra Bladet har i denne uge en temaserie:

Hvis jeg var sundhedsminister ...
 
dve_ny.jpg 
Dorrit Verding har set det, der var værre, nemlig da hun arbejdede i mere end 10 år som nødhjælpssygeplejerske i Libanon og Pakistan. Dernæst var hun med i oprettelsen af Rigshospitalets patienthospital. Siden 1997 har hun været patientvejleder i Vestsjællands Amt - en ordning, som indtil sidste efterår var frivillig for amterne. Nu er den lovpligtig.
 
I dagens helsidesartikel i Ekstra Bladet (side 14) er Dorrit Verding som den første af 5 praktikere citeret for bl.a. at fremhæve:

- Det burde være forbudt ved lov, at en sygeplejerske skal være nødt til at prioritere mellem den døende og den akutte patient. De bør simpelthen ikke ligge på samme afdeling, og amterne skulle tvinges til at etablere hospice.
 
-------
 
Som patientvejleder har Dorrit Verding status som uafhængig instans - også selv om hun er ansat af de myndigheder, hun kontrollerer: - Det er ikke noget problem. Jeg er uvildig, så langt mit eget mod rækker, siger hun til Ekstra Bladet.
 

Dorrit Verding
Patientvejleder (sygeplejerske)
Arbejdsområde i Vestsjællands Amt:
Patientvejlederen er en uvildig person der skal oplyse og vejlede borgerne om deres rettigheder i sundhedsvæsenet, og som har bemyndigelse til at optræde som problemknuser, hvis borgeren føler sig klemt i systemet. Funktionen omfatter også en del foredrags- og undervisningsvirksomhed. Udover patientvejleder-funktionen deltager Dorrit Verding også i sundhedssekretariatets øvrige drift, planlægnings- og udviklingsopgaver.