Dødens fattige ord

Michael Ejstrup, sprog- og dialektforsker, var aftenens foredragsholder, og han talte blandt andet om, at vi kondolerer hinanden i et væk, når nogen har mistet en nær og kær, men hvad dækker de to ord over? Hvad betyder de reelt? Og giver de overhovedet lindring til de efterladte?

"Vores sprog er utroligt fattigt, når det kommer til at sætte ord på tab og sorg. At kondolere er for de fleste et fremmedord. De aner ikke, hvad det rigtigt betyder, det er bare noget, man har fået at vide, man skal sige. For den efterladte giver det heller ikke megen mening, for de begriber heller ikke meningen. Alt i alt betyder det, at både den efterladte og den, der gerne vil udtrykke sin medfølelse, er låst fast i en sproglig knude, som er svær at løse op. Det er en stor skam, at vi ikke har bedre ord til at trøste og støtte", fortalte Michael Ejstrup i sit oplæg om det danske sprogs mangel på nuancer, når vi taler om døden og dødsprocessen.

Men aftenen bød også på masser af grin, for Michael Ejstrup er en sand ekvilibrist, når det kommer til at sætte fokus på dialekternes forskellige måde at udtrykke livets tilskikkelser på. For slet ikke at tale om de fordomme forskellige dialekter automatisk udløser i os.

At dømme efter reaktionen fra de 70 tilhørere ramte Ejstrup plet med både det alvorlige og det sjove.

"Den her aften har virkelig givet stof til eftertanke. Både omkring vores fattige sprog i forhold til døden, og omkring hvor forskelligt vores sprog i virkeligheden er, selv om vi er sådan et lille land", som en tilhører sagde efterfølgende.