Døende finder ro ved at tænke på at mødes igen

- Mange finder ro i at tale om, hvor eller hvordan de kan mødes igen med deres kære, når de er døde.

Det fortæller Lene Moestrup, ph. d.-studerende ved Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet, der står bag en undersøgelse, som hun har lavet på tre hospicer.

Om det er i et stjernebillede, i breve fra den afdøde eller gravsteder, er ikke af afgørende, fortæller hun til Politiken. - Det væsentlige for patienterne og deres pårørende i undersøgelsen er, at de fælles fortællinger kan give trøst og håb, fortæller Lene Moestrup.

- Det værste ved at skulle dø er, at man ikke skal se hinanden igen og mister forbindelsen til hinanden. Mange oplever, at alt det, der giver mening i livet, krakelerer. Og at planlægge mødesteder eller ting, der kan holde forbindelsen i live, kan for nogle give en ny mening i det meningsløse.

Sognepræst Lise Trap oplever også i kontakt med sørgende, at det kan give mening at have et fysisk holdepunkt at vende tilbage til.

- Om det så er at gå på kirkegården, eller det er at have noget fysisk med sig, der symboliserer den, man savner, er ligegyldigt. Det handler om at skabe et rum, hvor man kan mindes, siger Lise Trap, der har skrevet bogen ' Hjertebånd - at leve med sine døde'.

Men det er langtfra alle patienter og pårørende, der har overskud og muligheder for at aftale at mødes igen efter døden, fortæller sorgforsker Mai-Britt Guldin fra Aarhus Universitet. Hun arbejder i en palliativ enhed på Aarhus Universitetshospital, hvor hun har samtaler med døende og pårørende.

- Langt de fleste af dem, der dør af pludseligt opståede sygdomme, når ikke at tale om ret meget, ud over hvordan de skal håndtere den svære sygdomsperiode, eller hvordan de efterladte skal klare sig rent praktisk, siger hun.