Døende ønsker, de havde levet livet

07. februar 2012
Ved dødslejet fortryder folk, de har arbejdet for meget.

Ved dødslejet fortryder folk, de har arbejdet for meget.

Når livet lakker mod enden, og regnskabet skal gøres op, hvad er det så, der vil nage en?
Den australske sygeplejerske Bronnie Ware har registreret, hvad patienter typisk fortryder, når livets slutning er nær. Og svarene er langt mere jordnære, end man kunne tro, skriver Kristeligt Dagblad:

  1. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at leve et liv, der var tro mod mig selv i stedet for det liv, andre forventede af mig.
    - Det er den mest almindelige fortrydelse. Når folk bliver klar over, at livet er ved at være slut og ser tilbage på deres liv med friske øjne, indser de, hvor mange drømme, der ikke er gået i opfyldelse, siger Bronnie Ware.
    Og listen fortsætter:
  2. Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så hårdt.
  3. Jeg ville ønske, jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.
  4. Jeg ville ønske, jeg havde holdt kontakten til mine venner.
  5. Jeg ville ønske, jeg havde tilladt mig selv at være lykkelig.
    - Det er en overraskende almindelig udtalelse. Mange indser først ved slutningen, at lykke er et valg, siger Bronnie Ware.