Døende rækker ud efter troen

Religiøsiteten vokser på livets kant, fortæller hospicepræster.

Når døden nærmer sig, rækker mange mennesker ud efter troen, også selvom de ikke tidligere har været religiøse, fortæller sygehus- og hospicepræster til Kristeligt Dagblad.

- Jeg plejer at sige, at sygehuset er det mest religiøse sted i byen. På et sygehus bliver der bedt hele tiden, og troen fylder meget, fortæller sygehuspræst på Vejle Sygehus Preben Kok.

Ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet Nadja Ausker har undersøgt sammenhængen mellem tro og sygdom. Hendes spørgeskemaundersøgelse blandt 480 patienter på Rigshospitalet viser, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor dårligt patienterne syntes, de havde det, og hvor troende de var.

Religiøsiteten vokser, når man nærmer sig døden, mener Rita Nielsen, master i etik og religionsfilosofi og klinisk sygeplejespecialist på Diakonissestiftelsens Hospice:

- Der sker noget, når mennesker står på livets kant og kigger ind i døden. Så dukker de store eksistentielle spørgsmål op: Hvorfor? Hvorhen? Er der en Gud? Hvad er meningen? Og så må man finde et svar - og det finder man måske i religionen - i troen på Gud eller en højere magt. Selvfølgelig er der også nogen, der dør uden at have en tro. Men kommer du ud på kanten, kan du ikke undgå, at du får et forhold til det, der ligger uden for dig selv.

At troen dukker op ved livets afslutning, bekræfter også hospicepræst ved Hospice Djursland Ann Maj Lorenzen.
- Mange har åndelige oplevelser - også selvom de ikke har været bekendende kristne i deres liv eller aldrig har gået i kirke og siger, at det ikke har betydet noget for dem. Når de så ser mig, præsten, vil de alligevel gerne tale om, hvad der sker efter døden, eller fortælle om oplevelser, de har haft, siger Ann Maj Lorenzen til Kristeligt Dagblad.