Du kan automatisk få skattefradrag for gaver givet via MobilePay

09. december 2016
En ny funktion i MobilePay gør, at du automatisk får skattefradrag for gaver givet til godkendte velgørende organisationer.

Betalingsapp'en MobilePay har lanceret en ny funktion, der gør det nemt at modtage skattefradrag efter gældende regler for gaver givet til godkendte velgørende organisationer via MobilePay.


Hospice Forum Danmark er en af de organisationer, der er tilmeldt ordningen, så gaver givet til Hospice Forum Danmark på nummeret 51 18 31 92 via MobilePay indberettes automatisk til Skat, når du har slået funktionen til. Første gang du benytter nummeret, vil app'en spørge dig, om du vil aktivere funktionen med automatisk indberetning til Skat. Du skal bruge dit NemID for at aktivere funktionen.


Vi håber, mange vil benytte sig af muligheden for på den måde at give en julegave til Hospice Forum Danmarks arbejde i det kommende år.