En cykeltur for hospice

11. juni 2009
En gruppe vil snart begive sig til Paris på cykel for at til støtte Hospice Sønderjylland.

En gruppe vil snart begive sig til Paris på cykel for at til støtte Hospice Sønderjylland.

10 dage er afsat til at cykle hele vejen fra Haderslev til Paris, skriver Haderlsev Ugeavis.

En gruppe personer har valgt at bruge sommerferien på at cykle til byernes by, og forhåbentlig i samme ombæring samle en masse penge ind til støtte for Hospice Sønderjylland.

Cyklisterne, der har valgt at kalde sig Team Hospice, modtog torsdag den 10. juni et stort beløb fra hovedsponsor for turen, Kim Kristensen fra Home Aborad ApS, nemlig en check på 20.000 kr. Hele beløbet går til Støtteforeningen for Hospice Sønderjyllands hospicearbejde.

Øvrige sponsorer er med til at afholde udgifterne til turen, men et eventuelt overskud fra turen gives efterfølgende videre til Støtteforeningen.

Turen foregår fra den 4. - 14. juli, og undervejs kan man følge med på internettet på www.teamhospice.dk.