En tur i tidsmaskinen på årsmøde

Hans Henriksen vil skabe eftertanke med malerier fra for længe siden

Hans Henriksen inviterer årsmødedeltagerne den 24. maj på en tur i tidsmaskinen ved at vise malerier af døende og døde fra omkring forrige århundredeskifte.
Han blev selv optaget af billederne, der viser syge, døende og sågar døde mennesker sammen med deres sørgende pårørende, og han tror billedserien også vil give anledning til eftertanke på årsmødet.
- Ideen kom ved at jeg begyndte at kigge rundt på museer og på internettet efter hvordan kunstnere havde skildret døden. Jeg fandt flere mesterværker som afbilder meget syge og døende mennesker og situationer omkring dødsfaldet.

Må man afbillede døende?
Hans Henriksens oplæg tager udgangspunkt i spørgsmålet: Kan man tillade sig at afbilde døende mennesker?
- Er det grænseoverskridende eller uetisk at male eller fotografere mennesker i den situation? Det vil vi nok synes i dag. Vi vil jo ikke uden videre tillade fotografer at komme ind på hospice og begynde at knipse løs, siger Hans Henriksen.
- Men sådan var det altså ikke for 100-125 år siden, fortsætter han. - Da var det helt legitimt for kunstnere at afbilde døende og døde mennesker. Det var faktisk en hel retning indenfor malerkunsten at skildre virkeligheden råt for usødet. Også situationen omkring dødslejet og det døende menneske og sågar den døde selv. Det var den periode i kunsthistorien man kalder 'realismen' - fra 1880 til hen imod 1920.

Ikke nyfigne, men realistiske
Hans Henriksen vil vise 15 billeder. Ind imellem fortælles om kunstnerne og hvad der drev dem til at indfange netop de motiver.
Tabuet omkring døden er delvis sænket de senere år. Synes du denne proces skal fortsætte yderligere, så vi også i dag afbilder døende i malerier og fotografier?
-Ja, aftabuiseringen må fortsætte, men ikke ved hjælp af nærgående fotos. Det er ikke den vej man skal gå. Vi ønsker jo at beskytte vores hospicepatienter og deres familier mod nyfigne blikke.
- Men malerne gjorde det dengang, og det synes jeg er interessant. Og det er altid værd at se nogle virkelig gode billeder og prøve at forstå, hvad det er, kunstnerne har villet vise. Det har ikke været nyfigne; de har blot ønsket at vise livet som det var.

Sømanden og juristen
Journalist Anders Agger har tidligere fortalt, at det, der satte gang i hans tv-projekt om "Sømanden og juristen" på hospice var at han netop så Michael Anchers maleri af "Den druknede", der portrætterer en død fisker med hele familien rundt om dødslejet.
- Ja, det stærke billede har jeg også med. Og udsendelserne var fremragende.
Kan billeder af døende på samme måde virke afmystificerende på døden for os i dag?
- Ja, disse gamle malerier kan, fordi de er så realistiske. Og så giver de et historisk tilbageblik, som er enormt spændende. Dengang virkede de stærkt provokerende og forekom uskønne og stødende.
I nutiden vil det mere være f. eks. dokumentarfilm og tv-programmer der kan flytte grænser.

En tur i tidsmaskinen
Hvad kan vi bruge det til i dag?
- Det er en god pointe. Hvorfor ser vi det og hvad kan vi bruge det til? Ikke noget særligt kunne svaret være. Men selvom vi ikke ligefrem kan bruge det til noget, kan vi få en tur i tidsmaskinen og se hvordan det var i gamle dage inden fotografiets - og hospicernes - tid.
Hvad gjorde det ved dig selv at betragte disse billeder?
- Nogle af dem bliver jeg stadig meget bevæget over. Jeg synes ikke, de er grænseoverskridende. Malerne har gjort det så nænsomt, så man bliver helt rørt faktisk. Nogle af dem mere end andre selvfølgelig. Men de er alle sammen virkelig veludførte og står som væsentlige værker i dansk kunst.

Hospice Forum Danmarks årsmøde finder sted lørdag den 24. maj kl 13 på Dalum Landbrugsskole i Odense.