En uge med særligt fokus på børnehospice
Man har gennem mange år haft børnehospicer i Storbritannien og i dag er der 53 børnehospicer i landet, som tilbyder hjælp til de 49.000 børn og unge i Storbritannien, som lever med en listruende sygdom - og ikke mindst til de ca. 100.000 forældre og 50.000 søskende, som påvirkes af at have et alvorligt sygt barn eller søskende.
Hertuginde Kate er protektor for East Anglia's Children's Hospices og har i forbindelse med børnehospiceugen rost det arbejde, som gøres på børnehospicerne. Hertuginden understreger det helt afgørende i, at en familie på børnehospice får rum til netop at være sammen som familie. Til MailOnline udtaler hun: "Det at skulle tage sig af et alvorligt sygt barn døgnet rundt kan være udmattende og derfor bliver de korte pauser helt essentielle og kan lette lidt af det enorme pres på familien og give dem mulighed for at tilbringe tid sammen som familie."
Du kan læse mere om arbejdet med børnehospicer i Storbritannien på hjemmesiden for velgørenhedsorganisationen "Together for short lives" med det formål at støtte børnehospicearbejdet ved at klikke her.