Familien Hede Nielsens Fond støtter Hospice Østjylland med stort pengebeløb

07. juli 2011
Pressemeddelelse fra Hospice Østjyllands Støtteforening

Pressemeddelelse fra Hospice Østjyllands Støtteforening

Støtteforeningen for Hospice Østjylland har med stor glæde og taknemlighed modtaget en donation på kr. 50.000 kr. fra Familien Hede Nielsens Fond. Gaven er udtryk for stærk opbakning til støtteforeningens arbejde for et hospice.

I området Skanderborg, Horsens, Odder, Silkeborg er der stor mangel på hospicepladser, og mange forhold ikke mindst de infrastrukturelle peger på Skanderborg som en god placering. At en gratis og meget velegnet grund netop her står klar til et hospice peger i samme retning. Region Midt har i september 2010 besluttet, at et næste hospice skal etableres mod sydøst i regionen. Kræftplan 3, som blev vedtaget i november 2010, giver økonomi til et hospice med 9 pladser i Region Midt.
Støtteforeningen håber derfor, at der indenfor ret kort tid kan skrives under på en driftsaftale med Region Midt om etablering af det stærkt påkrævede hospice i udkanten af Skanderborg.

På vegne af Hospice Østjyllands Støtteforening
Troels Dolmer
Højdedraget 12, 8660 Skanderborg
info@hospiceostjylland.dk