Flere dør af kræft i Danmark end i nabolandene

20. december 2013
Sundhedsminister Astrid Krag vil nedbringe kræftdødeligheden i Danmark.

Sundhedsminister Astrid Krag vil nedbringe kræftdødeligheden i Danmark.

Astrid Krag (SF) har som sundhedsminister blikket stift rettet mod at få færre danskere til at dø af kræft.
- Mit succesparameter vil i første omgang være at blive ved med at få dødeligheden til at falde og sørge for, at stadigt flere danskere bliver helbredt for kræft og får et godt liv bagefter, siger hun til DR.

 

Nye tal viser nemlig, at svenske patienter har større chancer for at overleve kræftformer som lungekræft, kræft i æggestokkene og bugspytkirtelkræft end danske patienter.


Det er sundhedsministeren ikke tilfreds med.
- Generelt mener jeg, at danskernes levetid skal svare til de lande, vi normalt sammenligner os med, siger Astrid Krag.


Danmarks kedelige placering i statistikken kan dog ikke alene tilskrives kræftbehandlingen.
- Jeg tror, det er vigtigt at få sagt, at det ikke er, fordi den danske kræftbehandling står stille eller er gået i stå, siger hun.