Flere hospicepladser - alternativ til aktiv dødshjælp

28. august 2009
Spørgsmålet om aktiv dødshjælp er endnu engang blevet rejst.

I denne uge var det SF's sundhedsordfører Jonas Dahl, der spørgsmålet om hvorvidt svært syge kræftpatienter skal have mulighed for at få aktiv dødshjælp.

Aktiv dødshjælp er ikke tilladt i Danmark og Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselotte Blixt vil ikke være med til at ophæve forbuddet. I stedet vil hun oprette mange flere hospicepladser til døende kræftpatienter.

Socialdemokraterne går heller ikke ind for aktiv dødshjælp. Sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen er bange for, at nogle patienter vil føle sig pressede til at bede om aktiv dødshjælp, fordi de føler, at de er til for meget besvær.

Den konservative sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, mener, at forbudet mod aktiv dødshjælp er et spørgsmål om respekt for menneskeliv. Det er ikke rigtigt, at sundhedspersonalet skal deltage i at tage liv.

Overlæge på Herlev Hospital, Poul Jaszczak, forklarer til TV2, at lægeløftet ikke inkluderer at tage livet af folk, men derimod at lindre og behandle deres smerter, og at han derfor ikke vil være med til at udøve aktiv dødshjælp.