Flere ønsker at dø hjemme

13. juni 2011
Stigende efterspørgsel på vågetjeneste.

Stigende efterspørgsel på vågetjeneste.

Flere døende ønsker at dø i eget hjem.
Det vurderer Ældre Sagen, som især mærker en stigende tendens i sin såkaldte "vågetjeneste", hvor frivillige kræfter yder omsorg til alvorligt syge og døende i de sidste stunder af livet.
- Der er en større interesse for at blive vågekone. Og jeg har ikke oplevet, at der ikke er brug for dem, fortæller konsulent Peter Lindblad fra Ældre Sagen ifølge Frederiksborg Amts Avis.
- Jeg fornemmer, at der er flere, der vil dø hjemme. Når jeg taler med de ældre, er der mange, der vælger at dø i hjemmet, når der ikke er mere at gøre for dem på hospitalet, tilføjer Peter Lindblad.
I Fredensborg Kommune er antallet af døende i eget hjem på to år steget fra ni personer om året til forventeligt 13-14 i år, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Aflastningstjenesten

Også i Jylland mærkes der stor interesse for vågetjenesterne. F.eks. i Esbjerg og Varde hvor lederen af Aflastningstjenesten, Ingrid Bang fortæller at der er ca. 30 frivillige, der udover andre opgaver i Aflastningstjenesten, står til rådighed i vågetjenesten dag, aften og eller nat.

Da de frivillige i Aflastningstjenesten startede op som værter på Hospice Sydvestjylland for 4½ år siden var det klart, at der kunne komme et behov for vågetjeneste dag, aften og nat.

Der er også vågekone opgaver i hjemmene, på Sydvestjysk Sygehus og plejecentre, hvor der efterspørges frivillige, der vil sidde hos urolige syge eller døende, så de ikke skal ligge alene, eller aflaster pårørende, så de kan få lidt hvile.

De frivillige er meget glad for opgaven som vågekone, her kan de mærke, at de gør en forskel, vagterne fordeler sig fra tre timer til en hel nat af gangen, det er den enkelte frivillig der afgør dette.
Efterspørgslen er størst, hvor vi i forvejen samarbejder om opgaver. Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke tage fastvagt job, fra andre faggrupper.