Første spadestik til nyt hospice i Måløv

30. juli 2009
Den 16. juni blev første spadestik taget til Hospice Søndergaard i Måløv

- Efter mange timer med planlægning, tegninger, ideer og visioner kunne Hospice Søndergård i Måløv, tirsdag den 16. juni endelig bede Ballerups borgmester Ove E. Dalsgaard om at sætte spaden i jorden og med det første spadestik at påbegynde opførelsen af det nye hospice, skriver Ballerup Bladet d. 7. juli 2009.

- I dag tager vi så spadestik til et hospice . Umiddelbart kan det måske give indtryk af noget trist og dystert - det er jo et hus til døende mennesker. Men det er kun den ene side af historien, sagde borgmesteren og fortsatte:

- Et hospice kan også give indtryk af noget smukt og fredfuldt - en værdig ramme om afskeden med livet.
Byggeriet opføres på Tueholmen 6 i Søndergårdsområdet i Måløv. Byggeriet af hospicet forventes at tage et års tid og hospice kommer efter planen til at modtage de første beboere sidst på sommeren 2010.