Grønne fingre i mange nuancer

Hospice Vendsyssel er et af de hospicer i Danmark, der har flest mænd blandt de frivillige. Nogle af dem finder vi i Havegruppen, som sørger for, at der i hele vækstsæsonen er smukke blomster at se på og skære af samt friske krydderurter til køkkenet. Endvidere har gruppen etableret et sansedrivhus med duftende roser og plantet frugttræer og bærbuske, som patienter og pårørende kan plukke af.

Primus motor i havegruppen har fra starten været Benny Frandsen, og han har været god til at involvere andre mænd "med hænderne skruet rigtigt på", som har lyst til at gøre en frivillig indsats. Der er også kvinder i havegruppen - lugekoner, som de kalder sig selv med et glimt i øjet. I 2016 blev Benny Frandsen indstillet til Spar Nord Fonden som ildsjæl og modtog 10.000 kr. til havegruppens fremtidige planer, som bl.a. er at anlægge et højbed langs parkeringspladsen og plante det til med georginer, som kommunens gartneri vil sponsorere.

"Det var en stor ære at blive indstillet som ildsjæl, og pengene giver os mulighed for at realisere nogle af vores planer. Foruden højbedet vil vi plante nogle flere æbletræer, for rådyrene har været hårde ved dem, vi havde. Desuden har vi købt 100 specielle tulipanløg samt en hel del jord til at plante i. Det er nødvendigt, for grunden her består af blåler og murbrokker, som ingen planter bryder sig om," siger Benny Frandsen.

Et hyggeligt sted at komme

Havegruppens aktivitet er naturligvis størst i sommerperioden, hvor der både skal luges ukrudt, beskæres og vandes blomster. Så bliver der lagt en vagtplan for vanding, men gruppens medlemmer lægger ofte vejen om ad Hospice også uden for vagterne for at se til planterne og få en snak og en kop kaffe med de øvrige frivillige.

"Det er et hyggeligt sted at komme. Her er altid nogen at snakke med. Drivhuset er bygget, så der kan køres en seng ind, og både patienter og pårørende nyder at være blandt de smukke og velduftende roser. Så opfordrer vi gerne til, at man klipper nogle roser og tager med ind på stuen bagefter," siger John Sørensen, og Ejvind Thomsen supplerer:

"Det, der især tiltaler mig ved havegruppens arbejde, er, at her ser man konkrete resultater af indsatsen. Og vi oplever at både patienter og pårørende sætter pris på det, vi gør. Personalet bruger os også, hvis der fx blandt patienterne er en tidligere landmand eller havedyrker, der gerne vil ud og se, hvad vi går og laver. Så får vi en lille snak om planterne og måske et godt råd fra en med stor erfaring."

Stedets ro smitter af på én selv

Ole Bøgild står for et højbed med krydderurter, som køkkenet bruger til at pynte patienternes mad med. Han fremhæver især stedets ro og venlige atmosfære. "Det smitter af på én selv. Og det er fantastisk at være med til noget, som andre sætter så meget pris på," siger han.

Erik Olsson blev shanghajet til havegruppen for nogle år siden, da hans kone var indlagt på Hospice. Han indrømmer blankt, at hans fingre ikke er særligt grønne, men han er god til at snakke og drikke kaffe, og han nyder at være en del af gruppen. "De er sjove at være sammen med. Man bliver glad af at komme her. Jeg kan godt have en dårlig dag, men det fordufter, når man er her. Og så elsker jeg de små snakke med patienter og pårørende. Det er spændende at høre lidt om, hvad de har oplevet i deres liv. Mange har jo haft fantastiske liv og vil gerne fortælle om det."

Brug for både service-gen og håndelag

Nogle af mændene i havegruppen har ægtefæller, som også er frivillige på Hospice, og er ofte med i vagterne. Andre kan ikke se sig selv varte op og sprede hygge i spisestuen og opholdsrummene. Men de vil gerne gøre noget praktisk, og så er der jo heldigvis funktioner nok at deltage i.

Det er også havegruppen, der står for den udvendige juleudsmykning af Hospice med gran og lys og stjerner. Et år var der en patient på en af stuerne, der tilkaldte sygeplejersken og fortalte, at han havde haft et forunderligt syn - han havde set De tre Vise Mænd. Det var Ejgild, John og Benny, der var gået forbi vinduet med en stor stjerne, der skulle hænges op.

Fortalt af Benny Frandsen, Ejvind Thomsen, John Sørensen, Erik Olsson, Bodil Krogh Pedersen, Karen Haslund Andersen og Ole Bøgild, frivillige i Havegruppe på Hospice Vendsyssel.