Havde ikke drømt om, at jeg skulle blive Pårørende

Renate Weilov er leder af Fritids- og Ungdomsklubberne, der består af tre fritidshjem i Frederikshavn samt to klubber i oplandet. Desuden finder hun tid til at engagere sig i politisk arbejde - ikke som politiker, men bag linjerne med det organisatoriske arbejde, der danner grundlaget for politikernes indsats. Det var i den forbindelse, at hun efter valget i 2013 blev udpeget som Frederikshavn Kommunes repræsentant i Hospice Vendsyssels bestyrelse.

"Det var en eftertragtet post, som jeg var heldig at få, og jeg har været meget glad for at deltage i bestyrelsesarbejdet og være med til at sætte rammerne for, at livsafslutningen kan blive god for både patient og pårørende. Som bestyrelse kan vi sætte vores præg på Hospice Vendsyssel, bl.a. gennem anvendelse af donationsmidler. Her har det især været spændende at give mulighed for en uddannelsesrunde for personalet og et uddannelsestilbud til personale i hjemmeplejen og på plejehjemmene, så de får glæde af erfaringerne fra Hospice. Det er jo desværre langt fra alle, der får mulighed for at komme på hospice," siger Renate Weilov.

Da faderen blev indlagt

Tre år inde i valgperioden skete der så det, at Renate Weilovs far, Dirch Weilov, efter lang tids svær sygdom blev indlagt på Hospice Vendsyssel og Renates rolle skiftede fra bestyrelsesmedlem til pårørende.

"Jeg havde jo ikke drømt om, at jeg skulle blive pårørende. Far blev først indlagt til smertelindring, og det var virkelig en befrielse for familien. I løbet af tre-fire uger fik han livskvaliteten tilbage. Der var stor omsorg for både far og mor. Efter opholdet på Hospice Vendsyssel var far hjemme i ethalvt år, hvor han havde det godt, men så gik det ned ad bakke. Far var voldsomt syg og blev igen indlagt på Hospice, hvor han var de sidste fem uger af sit liv," siger Renate Weilov og fortsætter: "På det tidspunkt var familien slidt. Især min mor, men også min søster og jeg. På Hospice Vendsyssel følte vi virkelig, at de løftede ansvaret af vores skuldre. Vi fik ro til at være i situationen. Vi nåede at få de gode samtaler og oplevede en fantastisk rummelighed på Hospice. Vi kunne komme og gå, som vi ville, og der var tid til at tale med os alle. Vi er gode til at snakke om tingene i vores familie - også om det svære, men sygeplejerskerne var gode til at fange, hvornår vi lige trængte til at få ro på tankerne."

Den sidste dag

Især Dirch Weilovs sidste dag i livet gjorde stort indtryk på Renate Weilov. Familien kunne se, hvor det bar hen, men havde svært ved at erkende det. Her var personalet rigtig gode til at snakke med dem og give faderen ro. Han var bange for, hvordan selve døden ville være, men hospicelægen lovede ham, at det ville blive stille og roligt. Og det blev det.

"Far døde sent søndag aften, og mandag morgen mødtes vi her på Hospice Vendsyssel. Hospiceleder Birgitte Nielsen gav os ro til lige at sidde og drikke en kop kaffe sammen med far og lade tankerne flyve. Det har vi været dybt taknemmelige for. Også for den smukke ceremoni, da far blev sunget ud fra stuen. Det taler vi stadig om," mindes Renate Weilov.

Engle til hele familien

Dirch Weilov havde arbejdet som smed hele sit liv, og mens han var til smertelindring på Hospice Vendsyssel, forelskede han sig i nogle Christiania-engle med lys. Så da han kom hjem, gik han i gang med at producere engle til hele familien, hustruen Iris, de to døtre og alle børnebørnene. Englene skulle passe på dem, når han ikke selv var her længere. Det var en kraftanstrengelse for ham, men han ville. Og det lykkedes at få alle engle færdige.

"Forløbet med min egen far har givet mig endnu mere lyst til bestyrelsesarbejdet i Hospice Vendsyssel. Det har slået mig, at alle de ting, vi i bestyrelsen sætter rammerne for, rent faktisk bliver udført i praksis. Stedet her gør en fantastisk forskel, der betyder noget for mange mennesker. At gøre en families sidste tid sammen lidt bedre har umådelig stor værdi. Det ved man, når man selv har været der," slutter Renate Weilov.