Hospice er ikke ventetid, men levetid

Danmarks første hospiceleder pointerede menneskelig omsorg frem for sygdomsbehandling i sit indlæg på jubilæumsreceptionen for 20-året for etableringen af Danmarks første hospice.

- Det vigtige er tid. At den tid der er, er en positiv tid, og ikke en ventetid på døden. Det skal være en livstid med et hverdagsliv - naturligvis med de begrænsninger som symptomerne giver, sagde Inger Hee ved jubilæumsreceptionen søndag den 7. oktober.

Inger Hee var leder af Sankt Lukas Hospice i Hellerup, da det som det første hospice i Danmark startede i 1992.

Nu 18 hospicer i Danmark

Siden er det gået stærkt. Næste uge et antal hospicer oppe på 18, og der er snart de 250 hospicesenge i Danmark, som internationale standarder anbefaler.

Men hvad kan hospice som andre sundhedstilbud ikke kan? Det er aldrig godt at definere sig på, hvad andre ikke kan, sagde Inger Hee,
men pointerede derefter, hvor vigtigt hospicetilbuddet er.

- Vi ved fra erfaringen at patienter kan have behov for hospicetilbud, ja, nogle patienter kan ikke være andre steder end netop på hospice, sagde hun og fremlagde, hvad den lindrende indsats går ud på.

- Den palliative indsats går hverken ud på at forlænge eller afkorte liv. Det er ikke sygdommen, der er i fokus. Det er mennesket med sygdommen, og det sygdommen gør for de pågældende mennesker. Man stræber efter den fysiske velvære, så patienten får ressourcer til at være sammen med de mennesker, som er vigtige for dem.

Godt arbejdsklima i pionerfase

Inger Hee roste det arbejdsklima, der fra starten var på Sankt Lukas Hospice: 

- Det var fantastisk at kunne debattere, hvordan vi kunne gøre tingene rigtigt og professionelt. Der var ikke noget facit - og sådan er tilværelsen jo. Derfor er det vigtigt, at have hinanden at drøfte de faglige udfordringer med.

Hospice udmærker sig ved et fortrinligt samarbejde mellem forskellige faggrupper som læger, sygeplejersker, psykolog, præst og fysioterapeut.

Åndelig omsorg

På jubilæumsdagen, fortalte hospicepræst ved Sct. Maria Hospice i Vejle, Lone Klok, hvordan det er, at være præst på et hospice:

- Når der ikke er mere at gøre, er der netop mere at gøre for os. Når alt håb om helbredelse er ude, er der stadig meget at gøre. Det alvorligt syge menneske er et "godt nok menneske", pointerede hun og fortalte derefter, at begrebet "åndelig omsorg" er blevet udvidet med årene:

- Før var åndelig omsorg synonymt med religiøsitet. Noget om inderlighed, der ikke kom plejepersonalet ved. Åndelig omsorg havde ikke egentlig indflydelse på behandlingen. Nu er det blevet udvidet til et paraplybegreb, både det religiøse og de eksistentielle spørgsmål og bekymringer. De fleste mennesker stiller begge spørgsmål ved livets yderste kant.

Respekt og nærvær

Det er vigtigt, at så følsomme emner behandles med respekt, sagde Lone Klok:

- Det er patienten, der sætter dagsordenen for samtalen. Vi kommer åbne med omtanke - ikke med bagtanke. Det handler om nærvær og respekt i praksis. Kropspleje, der agter livet, er også åndelig omsorg. Det er muligt at give lavement med ånd, at servere morgenkaffe og senere frikadeller
med ånd. Og samtale med ånd. 

- Vi skylder at behandle hinanden værdigt. Ethvert menneske er skabt i Guds billede. Hvis nogen dør uværdigt, så falder det tilbage på os raske. Hospice er et skridt i den rigtige retning i vort samfund, fastslog hospicepræsten ved Sct. Maria Hospice i Vejle.

På receptionen medvirkede desuden Birgitte Bülow, hospicechef ved et af de nyere hospicer i Bandholm på Lolland, Hans Dal, guitarist og komponist og initiativtager til foreningen Kunstnere i Hospice, og Hele Timm, leder af Palliativt Videncenter.