Hospice er med i finanslovsforslaget 2005 - men beløbet skal under lup

26. august 2004
Regeringen har i dag offentliggjort sit forslag til finanslov 2005 - udbygning af hospicekapaciteten er med denne gang i regeringens udspil - spændende om Dansk Folkeparti, i lighed med de 2 foregående år kan få hævet beløbet i de kommende forhandlinger&nbsp;<STRONG> - klik på overskriften og læs uddrag fra forslaget og en kommentar </STRONG>

 
Særlige emner på FFL05
 
Tabel 2.8. Styrket indsats for ældre og på sundhedsområdet
- regeringens forslag vedr. hospice fylder ikke meget:

Mio. kr., 2005-priser

Fortsat udbygning af hospicekapaciteten
2005: 10    2006: 10

Derudover følger det af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at der afsættes ekstra 15 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til en styrkelse af den kliniske kræftforskning med henblik på forbedring af kræft- og patientbehandlingen, og at der tilføres ekstra 10 mio. kr. årligt i 2005 og 2006 til arbejdet med at forbedre vilkårene for døende gennem en fortsat udbygning af hospicekapaciteten, udgående hospiceteams mv.
 
-----------
 
 
Forslaget er dog ikke så godt som sidste års finanslovsforlig:
 
Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om Finansloven for 2004
08.11.2003
 
13. Hospice

Forligspartierne vil for yderligere at fremme og styrke indsatsen for behandling af alvorligt syge og døende på hospicer og via udgående hospiceteams afsætte en pulje på 20 mio.kr. i 2004, som udmøntes efter aftale mellem aftaleparterne.

Puljen kan også anvendes til fremme af samarbejdet mellem hospiceteams, hjemmesygeplejen og de praktiserende læger samt i en periode som driftstilskud til den forøgede hospicekapacitet - blandt andet med det formål at udbrede det frie valg.

I forbindelse med aftalerne om finansloven for 2003 afsatte regeringen og Dansk Folkeparti en pulje på 20 mio.kr. til oprettelse af hospicer. Parterne er enige om, at evt. uforbrugte midler overføres til 2004.
 
 
-----------
 
Kommentar fra Hospice Forum Danmark:
 
img_sponsorat01_-_logo_hfd.gif
 
Vi hilser med glæde, at regeringen - i modsætning til de 2 foregående år har hospice med i sit udspil. Beløbet er naturligvis langt fra tilstrækkeligt, medmindre amterne vælger at prioritere anvendelsen af de allerede tildelte bloktilskudmidler, så hospicetanken får bedre vilkår. Det afsatte beløb er dog fortsat ganske utilstrækkeligt og sammenlignet med andre finanslovsposter og behovet - ude af proportion.
 
Vi kan dog håbe, at Dansk Folkeparti (som forligsparti) får held med at få lagt et betragteligt beløb oveni det beløb, regeringen melder ud med.
 
Hospice Forum Danmark vil i efteråret 2004 forsøge aktivt at formå folketinget til at lovgive - eller ministeren til at benytte sine bevillingsbeføjelser, således at det i højere grad sikres, at der kommer de nødvendige hospicetilbud - også i de amter, hvor man endnu ikke har villet anerkende værdien af hospice - det "frie hospicevalg" skal være en reel mulighed for alle borgere.
 
Når hospicepuljemidlerne 2004 (34,7 mio. kr.) er fordelt i løbet af oktober vil der tegne sig et tydeligere billede af manglen på hospicetilbud. Hospice Forum Danmark vil dernæst tage kontakt til indenrigs- og sundhedsministeren samt folketingets sundhedsordførere med henblik på at få mere håndfaste handlingsplaner og garantier i den fremtidige indsats. Manglen på hospicetilbud er katastrofal.
 
Hospice Forum Danmark fortsætter ufortrødent samarbejdet med Kræftens Bekæmpelse, Foreningen for Palliativ Indsats og Dansk Selskab for Palliativ Medicin med henblik på at løfte hele den palliative indsats i Danmark. Alle 4 organisationer er aktive deltagere i Sundhedsstyrelsens Følgegruppe for Palliativ Indsats i Danmark.
 
Vi glæder os iøvrigt over, at Ældre Sagen i stigende grad har sat hospice på dagsordenen og i dette efterår gjort det til et tema i mange lokalkomitéer rundt om i landet.