Hospice fik indblik i fængselsverden

01. september 2011
Hospice fra Bandholm kom ind bag tremmerne på Gunslevholm Idrætsefterskole
Hospice fra Bandholm kom ind bag tremmerne på Gunslevholm Idrætsefterskole.

275 personer har netop oplevet noget unikt på Gunslevholm Idrætsefterskole mellem Stubbekøbing og Nørre Alslev. En koncert med Fangekoret fra Herstedvester, der bragte det store publikum ind bag tremmerne - mentalt. Koncerten var arrangeret af støtteforeningen til Svanevig Hospice i Bandholm på Lolland i anledning af den internationale hospice-dag.
- Det var en stor både musikalsk og mental oplevelse, siger næstformand i den arrangerende støtteforening, Inger Vibeke Svanekier, til Guldborgsund Avis.
35 frivillige på hospice i Bandholm var inviteret til koncerten som en anerkendelse af deres indsats. Også 2 patienter fra hospice overværede koncerten.