Hospice flytter ind i tidligere radiohus

11. december 2011
Legofonde gør flytning af Sct. Maria Hospice i Vejle mulig
Legofonde gør flytning af Sct. Maria Hospice i Vejle mulig.

Sidst i 2013 flytter Sct. Maria Hospice i Vejle ind hos det tidligere DR Kanal 94. Legofonde lægger 20 af de 33 millioner, ombygningen vil koste, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Sct. Maria Hospice Center vil gerne flytte til Kanal 94's tidligere bygning på Karl Bjarnhofs Vej i Bredballe. Nu er ønsket tættere på at blive opfyldt, for Region Syddanmark siger ja til at kautionere for hospicets lån på op til 30 millioner kroner til ombygningen.
Desuden vil regionen videreføre sin overenskomst med Sct. Maria Hospice om drift af 12 hospicepladser.
Hospicet har siden 1994 lejet sig ind i det tidligere Sct. Maria Hospital på Blegbanken i Vejle.
Gennem årene har forskellige tilsynsmyndigheder ændret sine krav, så lokalerne fra 1912 er ikke længere tidssvarende.
Lego-familiens pengetank, Kirkbi, har købt Karl Bjarnhofs Vej 2 i Bredballe, hvor DR's regionalradio Kanal 94 holdt til frem til 2006. Målet med købet er at stille ejendommen til rådighed for Sct. Maria Hospice.